3/6 2020

Lyngby-debutant lynede: Betyder utrolig meget

Den 19-årige offensivspiller Magnus Warming fik debut for Lyngby Boldklub i mandags og kvitterede med det samme med en scoring, og det var han glad for – selvom det endte med nederlag.

Den 19-årige offensivspiller Magnus Warming fik debut for Lyngby Boldklub i mandags og kvitterede med det samme med en scoring, og det var han glad for – selvom det endte med nederlag.

Den tidligere Brøndby-spiller Magnus Warming fik mandag debut for Lyngby Boldklub, da han blev skiftet ind mod FC København – og han fik en god personlig debut.

Efter 71 minutter tryllede Gustav Marcussen i udkanten af feltet, inden han spillede bolden på tværs til den indskiftede offensivspiller, som bragede læderet i nettet til 1-1.

- Det var utrolig fedt at få debut og score samtidig. Det betyder utrolig meget at få hul på bylden allerede i første kamp, siger Warming til bold.dk.

- Det sker tit, at der går nogle kampe, hvor man lige skal vænne sig til tingene, men den lå godt til mig, og Gustav lavede nogle gode driblinger, så jeg skulle bare sparke den i kassen, siger Warming.

Glæden varede dog forholdsvis kort – allerede to minutter efter udligningen scorede Mohamed Daramy til en FCK-føring på 2-1.

- Det var selvfølgelig utrolig nederen. Det var ikke særlig fedt. Vi kom hurtigt ned på jorden igen, men vi tænkte faktisk bare på at komme hurtigt frem og score igen, så vi kunne få et uafgjort resultat med os hjem.

- Vi var okay med i perioden op til mit mål, men FCK er også et godt hold, så det er svært at holde dem fra at score, siger Magnus Warming.

Han var godt tilfreds med sin debut, hvor han flere gange udfordrede FCK-defensiven.

- Jeg kom ind med god energi, og det var en kamp med en del omstillinger, så jeg passede godt ind i kampen, fordi jeg har en del fart, som er god i de der åbne rum, der opstår, siger Warming.

Den 19-årige offensivspiller rykkede fra Brøndby til Lyngby i januar. I efteråret tørnede han ud for Nykøbing FC på en lejeaftale, hvor han i 14 1. divisionskampe scorede fire kasser og lagde op til tre.

Hos Brøndby nåede han at få en enkelt førsteholdskamp.

Læs også

Tilfreds Thomsen: Nu vil vi have tilskuere

Lyngby-backs hævede knæ skal scannes

SL-hjemmehold halter: Kun tre sejre i 14 opgør

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0