2/7 2020

Lucas A. om fanballade: Ærgerligt det skal ske

AaB-anfører Lucas Andersen ærgrer sig over udviklingen med klubbens fans i onsdagens pokalfinale.

AaB-anfører Lucas Andersen ærgrer sig over udviklingen med klubbens fans i onsdagens pokalfinale.

Sydbank Pokalen

finale
FT

AaB

0 - 2

SØN

38'
0 1
Anders K. Jacobsen
Mål
56'
0 2
Anders K. Jacobsen
Mål
65'
0 2
Julius Eskesen
To gule kort

Da AaB onsdag tabte finalen i Sydbank Pokalen til SønderjyskE, blev første halvleg ramt af en afbrydelse på et kvarter på grund af, at en række AaB-fans ikke fulgte corona-regulativerne. 

Optrinnet ærgrer AaB-anfører Lucas Andersen, som ellers havde mærket god opbakning og ikke mener, at holdet havde godt af pausen. 

- Det er ærgerligt og fjernede en stor del af den kulisse, der var. Der var mega god stemning, og det er ærgerligt, det skal ske på denne måde, siger Andersen. 

- Det er aldrig rart med en afbrydelse. Jeg var lidt usikker på, hvad der skete i starten, hvor jeg ikke havde overblikket, men det var træls i en periode, hvor jeg følte, vi havde rytmen.

- Det er ikke mit bord at forholde mig til, hvad der sker på tribunerne. 

SønderjyskE scorede til 1-0 i tillægstiden af første halvleg, og samtidig blev Lucas Andersen skadet og måtte udgå.

Derfor var finalen den helt store nedtur for AaB-kaptajnen. 

- Det var en meget lige første halvleg, både før og efter afbrydelsen.

- Vi havde nogle muligheder, hvor vi ikke fik truffet de rette valg. Vi pressede ikke godt nok, mens de vandt duellerne, og det gjorde det svært for os. 

- Jeg er ærgerlig over at blive skadet, så jeg ikke kunne hjælpe de andre inde på banen, siger Andersen. 

Lucas Andersen fortalte efter kampen, at det er baglåret, den er gal med, og at hans sæsonen meget muligt er færdig. 

Læs også

Udgået Lucas A: Bliver fandme ikke værre

Finale-bomberen AK er årets pokalfighter

AK blev sønderjysk helt i kæmpe pokaldrama

SLUT: Pokalfinalen minut for minut

10 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0