2/6 2022

Lloris: Danmark har vist hvor stærke de er

Frankrigs Hugo Lloris har stor respekt for det danske landshold, hvor den taktiske fleksibilitet blandt andet imponerer målmanden. 

Frankrigs Hugo Lloris har stor respekt for det danske landshold, hvor den taktiske fleksibilitet blandt andet imponerer målmanden. 

VM Gruppe D

2. runde
I dag 16:00

FRA

vs

DAN

Frankrigs anfører Hugo Lloris har stor respekt for det danske landshold, som Frankrig fredag møder i Nations League i Paris. 

Målmanden mener, at det danske hold på mange områder er stærkt og fremhæver blandt andet de danske resultater ved sidste års EM-slutrunde.

Det fortalte han på dagens pressemøde på Stade de France, hvor bold.dk var på plads.

- Det er et meget stærkt og velorganiseret hold, som endda kan spille forskellige systemer, som de kan skifte undervejs i kampene.

- Vi forsøger at forberede os bedst muligt til kampen, men ved også, at der er stærke individualister på det danske hold og vil sørge for, at de ikke giver os for mange problemer.

- Det er en stærk enhed, men de har også vigtige spillere som Christian Eriksen, som nu er tilbage på landsholdet. 

- Der er også en spiller som Kasper Schmeichel, som jeg kender fra Premier League, og som slet ikke er dårlig, siger Lloris.

Kampen fredag bliver den første af minimum tre mellem Danmark og Frankrig i 2022, da der også skal spilles en Nations League-kamp i Parken mellem holdene, mens de også mødes til VM i Qatar.

Lloris understreger, at kampen fredag er vigtig for det franske mandskab.

- Det er et meget stærkt hold, som ved seneste slutrunde nåede frem til semifinalen. Det bliver en meget interessant kamp og en god forberedelse før VM. 

- Det er to forskellige turneringer, men kampen i morgen er meget vigtig for os, understreger Lloris. 

Fredagens kamp fløjtes i gang klokken 20:45.

Læs også

Hjulmand hylder Benzema: Svært at beskrive

Mere politi til Danmark-kamp grundet CL-farce

Deschamps forlader fransk lejr: Faren er død

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0