26/11 2022

Lindstrøm tror på Frankrig: Så må Anis tage hjem

Jesper Lindstrøm tror på, at Frankrig kan hjælpe Danmark mod Tunesien, og så må Anis Slimane rejse hjem, siger han med et smil om sin tidligere holdkammerat.

Jesper Lindstrøm tror på, at Frankrig kan hjælpe Danmark mod Tunesien, og så må Anis Slimane rejse hjem, siger han med et smil om sin tidligere holdkammerat.

Africa Cup of Nations Kvalifikation Gruppe J

4. runde
I morgen 20:00

LIB

vs

TUN

Danmark tabte lørdag 1-2 til Frankrig, men har stadig gode chancer for at komme videre.

Det kræver fuld gevinst i sidste kamp mod Australien, samtidig med at Frankrig skal have point mod Tunesien.

Jesper Lindstrøm bevarer roen, selv om Danmark kun har et enkelt point for to kampe.

- Vi er optimistiske og gør alt, hvad vi kan, for at vinde den sidste kamp, og så må vi se, om Frankrig kan tage en sejr eller bare uafgjort mod Tunesien, så vi kan komme videre. Men vi må fokusere på os selv og tænke på, at vi skal vinde den sidste kamp.

- Jeg håber da, at Frankrig slår Tunesien, men det er fodbold. Saudi-Arabien vandt over Argentina, så alt kan ske, men vi satser og krydser alt for, at Frankrig slår Tunesien, og at vi vinder over Australien, siger Lindstrøm til TV2 kort efter nederlaget mod Frankrig.

Her blev han også forholdt, at Anis Slimane, der er Lindstrøms gode ven fra Brøndby-tiden, spiller for Tunesien.

- Det er rigtigt, men der bliver jeg nødt til at tænke på mig selv. Så må Anis sgu tage hjem til Danmark, og så bliver vi i Qatar, siger Lindstrøm med et smil.

Hvis både Danmark og Tunesien vinder sidste kamp, er det holdenes samlede målscore, der bliver afgørende.

Få overblik over scenarierne her.

Læs også

Joachim A: Giroud slog ud efter mig

Mbappé lavede to: Man føler man har styr på ham

Højbjerg savner dynamik og x-faktor oppe foran

Karakterer: Krigeren Højbjerg bedst i dansk nederlag

Efter nederlag til Frankrig: Sådan går Danmark videre ved VM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0