Bundesliga
23/4 2022 21:51Lewandowski tier om fremtid: Ikke let situation
Robert Lewandowski er netop blevet tysk mester med Bayern München, men efter triumfen lørdag vil han ikke svare på rygterne om hans fremtid. Situationen er ikke let for ham heller.
Robert Lewandowski er netop blevet tysk mester med Bayern München, men efter triumfen lørdag vil han ikke svare på rygterne om hans fremtid. Situationen er ikke let for ham heller.
Bayern München blev lørdag aften tyske mestre, da de slog rivalerne fra Borussia Dortmund i egen hule med 3-1.
En af Bayerns store helte i den triumf har som vanligt været polske Robert Lewandowski, som indtil videre i Bundesliga-sæsonen har banket 33 kasser ind i 31 kampe, mens det på tværs af alle turneringer er blevet til 48 mål i 43 kampe.
Den polske målmager har med andre ord nok engang imponeret for det tyske storhold, men i den seneste tid har der været snak om, at han måske skulle prøve noget nyt efter sommer.
Her har Barcelona blandt andet været inde i billedet, og spørgsmålet om angriberens fremtid blev stillet til ham efter lørdagens triumf. Det ville han dog ikke svare på nu.
- Snart vil der være et møde, men indtil videre er der ikke sket noget særligt, sagde Lewandowski til Sky Germany og fortsatte.
- Jeg ved også godt, hvad der foregår. Situationen er ikke nem for mig.
33-årige Lewandowski har kontrakt med Bayern frem til 2023, som han kom til i 2014 fra Borussia Dortmund.
6 kommentarer
VÅS