23/11 2020

Landstræner udelukker ikke Zlatan-comeback

Janne Andersson udelukker ikke et landsholdscomeback til Zlatan Ibrahimovic, der selv skal bede om det.

Janne Andersson udelukker ikke et landsholdscomeback til Zlatan Ibrahimovic, der selv skal bede om det.

Zlatan Ibrahimovic skabte røre i de svenske medier inden sidste landsholdsudtagelse til det svenske landshold, da han lavede et post på Instagram, der kunne tolkes som om, at han ville vende tilbage til landsholdet.

Den svenske landstræner, Janne Andersson, udtog ikke Ibrahimovic, da den 39-årige angriber ikke havde meddelt, at han ville spille for landsholdet igen.

- Hvad han 'poster', eller hvad det hedder, det må han selv om. Han har sagt, at det kun var for at irritere. Og han har tidligere lukket døren til landsholdet tydeligt, siger Janne Andersson til Fotbollskanalen og fortsætter:

- Hvis han vil gøre comeback på landsholdet, så må han ændre mening og sige, at han gerne vil tilbage på holdet. Så må jeg tage en beslutning ud fra det. 

- Jeg er enormt imponeret over, at han fortsætter med at have så stor en sult og et drive. Han er en fantastisk atlet, og han er den bedste nogensinde med længder.

Zlatan Ibrahimovic har spillet 116 kampe på det svenske landshold, og han har scoret 62 mål. Han har ikke spillet på landsholdet siden EM-slutrunden i 2016.

Læs også

Sverige-formand: Ekstremt skuffet over Zlatan

Zlatan om teaser: Ville bare irritere Sverige

Sverige-boss: Forstod ikke Ibrahimovic

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0