Serie A
29/11 2022 14:13La Liga vil have Juventus straffet for brud på financial fair play
La Liga har udsendt en pressemeddelelse, hvori ligaen oplyser, at man har indsendt en klage for at få Juventus straffet for brud på financial fair play.
La Liga har udsendt en pressemeddelelse, hvori ligaen oplyser, at man har indsendt en klage for at få Juventus straffet for brud på financial fair play.
Juventus kom mandag aften med en chokerende besked, da klubben kunne oplyse, at hele bestyrelsen havde valgt at træde tilbage.
Meldingen kom angiveligt i kølvandet på en undersøgelse fra CONSOB, som er den italienske børskommission.
Juventus har på det seneste været under efterforskning for snyd med bogholderiet og fejlagtig kommunikation.
Tirsdag har La Liga udsendt en pressemeddelelse, hvori ligaen skriver, at man vil indgive en klage over Juventus.
Klagen går på, at Juventus har haft et for højt forbrug i forhold til det tilladte, samtidig skulle den italienske storklub have bogført medarbejderudgifter for lavt og skjult spillerlønninger. Begge dele er i strid med UEFA’s break-even-krav, som skal sikre, at klubberne ikke bruger flere penge, end de tjener.
La Liga vil med sin klage kræve øjeblikkelige sportslige sanktioner, som skal pålægges Juventus af rette myndigheder.
Ligaen skriver i samme pressemeddelelse, at man tidligere på året har klaget over klubberne Manchester City og PSG, som også skulle have forbrudt sig på financial fair play.
Finansiel bæredygtighed er altafgørende for at beskytte fodboldbranchen, lyder det afsluttende fra La Liga.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar