12/12 2020

Kvist: Rasmus Falk stod ved en skillevej

Rasmus Falk stod ved en skillevej, hvor han enten skulle til udlandet eller forlænge med FC København, siger William Kvist, der kalder Falks nye aftale for vigtig.

Rasmus Falk stod ved en skillevej, hvor han enten skulle til udlandet eller forlænge med FC København, siger William Kvist, der kalder Falks nye aftale for vigtig.

Superligaen Mesterskabsspil

29. runde
mandag 17:00

FCN

vs

FCK

Rasmus Falk har lørdag forlænget sin kontrakt med FC København frem til sommeren 2025, og et udlandseventyr ligger altså ikke umiddelbart først for.

William Kvist er glad for forlængelsen med Falk, som stod over for en skillevej med kontraktudløb i 2022.

- Vi er meget glade for, at vi er nået til enighed med Rasmus om, at hans fremtid er i København og hos FCK, siger midlertidig sportslig leder, William Kvist, til fck.dk.

- Der er ingen tvivl om, at han stod ved en skillevej, hvor det enten var en jagt på et udenlandseventyr eller at forpligte sig til FCK. Heldigvis var Rasmus enig med os i, at han hører til i Parken og hos os.

- Han har i hele sin tid i klubben været en vigtig spiller for os, men der er ingen tvivl om, at han især i de seneste sæsoner har været en nøglespiller på holdet.

- Nu bliver Rasmus en ledende figur i den udvikling, vi er inde i lige nu med nogle nye ideer omkring spillestil, hvor han også har vist sig som en vigtig figur, siger Kvist.

Rasmus Falk har spillet 184 kampe for FCK indtil videre.

Læs også

Glad Falk: Jeg kunne have jagtet udlandet

Rasmus Falk forlænger med FCK

11 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0