27/9 2021

Kriseramte Vejle: Hver kamp bliver en finale

Superliga-bundproppen, Vejle, skal spille hver kamp som en finale, siger den færøske back Viljormur Davidsen.

Superliga-bundproppen, Vejle, skal spille hver kamp som en finale, siger den færøske back Viljormur Davidsen.

Superligaen Grundspil

10. runde
FT

VB

2 - 4

SIF

14'
1 0
Dimitrios Emmanouilidis
Mål
26'
1 1
Sebastian Jørgensen
Mål
30'
1 2
Sebastian Jørgensen
Mål
33'
2 2
Lukas Engel
Mål
37'
2 3
Nicklas Helenius
Mål på straffe
78'
2 4
Nicolai Vallys
Mål

Katastrofelamperne blinker kraftigt i Vejle efter bare to point i sæsonens første ti superligakampe.

Traditionsklubben er isoleret i bunden med syv point op til AGF på den anden side af stregen, som endda har en kamp i hånden.

Derfor er det på tide, at vejlenserne kommer ud af krisen og behandler de resterende kampe som finaler fra nu af, mener Vejles færøske venstreback, Viljormur Davidsen.

- Det handler om at få den første sejr, og alle kampe bliver finaler for os.

- Vi bliver nødt til at få de tre point og bygge videre på, og det er det, vi skal have fokus på.

- Selvfølgelig er vi bagefter, men når vi først får sejren, får vi selvtillid, og så tror jeg på, at vi kan vokse. Jeg tror på det, fastslår bundholdets viceanfører.

Klubbens cheftræner, Peter Sørensen, står ved sit ansvar i krisen, og siger, at man udmærket er klar over, hvordan tabellen ser ud.

- Vi er jo ikke blinde for hverken det store billede, eller det som man kan se i tabellen for nuværende.

- Vi glæder os selvfølgelig over, at der stadig er mange kampe at spille endnu, men vi konstaterer også efter ti kampe, at to point er for lidt til, at vi kan være tilfredse, siger Vejle-træneren.

Vejle tabte søndag for ottende gang ud af ti mulige i Superligaen, da Silkeborg kom, så og sejrede med 4-2 i Nørreskoven.

Med 22 runder tilbage, hvis man tæller både grundspil og slutspil med, nægter Vejles ene målscorer fra nederlaget til Silkeborg Lukas Engel da også at give op allerede nu.

- Der er langt op, men vi kan ikke give op nu. Der er spillet ti kampe, hvor vi ikke har vundet, men jeg er sikker på, at der nok skal komme en sejr eller to inden for nærmeste fremtid.

- Men det skal selvfølgelig være hurtigt, for selvfølgelig er det da irriterende at kigge på tabellen lige nu.

- Hvis vi stopper med at tro på det, kommer vi ikke til at redde os. Så vi bliver ved med at tro på det, og så skal vi bare have sat nogle sejre sammen, siger 22-årige Engel.

Næste skud i bøssen for Vejle er på fredag, når holdet skal et smut til Fyn, hvor OB venter.

/ritzau/

Læs også

SIF efter fire mål: Lukker munden på kritikere

Silkeborg i målhumør: Det har vi manglet

Ny Vejle-nedtur: Virkelig dårligt forsvarsspil

Komisk Vejle-defensiv i Silkeborg-triumf

10 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0