1/9 2021

Kolding sender danskbosnier til Middelfart

Kolding IF meddeler onsdag, at de siger farvel til 29-årige Denis Fazlagic, som klubben har valgt ikke at forlænge samarbejdet med. Han tager til Middelfart i stedet.

Kolding IF meddeler onsdag, at de siger farvel til 29-årige Denis Fazlagic, som klubben har valgt ikke at forlænge samarbejdet med. Han tager til Middelfart i stedet.

Kolding IF kunne tidligere onsdag oplyse, at de havde tilføjet en spiller til truppen i form af nigerianske Atu Galadima, og nu oplyser klubben så også, at der går en spiller den modsatte vej ud af truppen.

Det gælder den 29-årige danskbosnier Denis Fazlagic, som er blevet enig med Kolding om at ophæve samarbejdet.

Fazlagic kom til Kolding fra rivalerne FC Fredericia tilbage i 2018 og nåede 83 kampe for klubben, hvorfor han også har været en vigtig mand i sin tid på holdet.

- Vi vil i Kolding IF gerne takke Denis for hans store arbejde i de tre år, han har været i klubben. Han har været en vigtig skikkelse i klubben – særligt på banen, hvor han havde stor andel i vores oprykning til 1. division i 18/19-sæsonen, siger Frederik Lund, teknisk chef i Kolding.

- Faz har også betydet meget uden for banen, hvor hans høje humør altid har spredt god stemning blandt dem omkring ham. Nu er tiden kommet til at vi begge parter går nye veje. Her fra klubben ønsker vi ham alt mulig held og lykke i fremtiden.

Fazlagic skal fremover spille i Middelfart Boldklub ifølge Koldings hjemmeside, og derfor kan Kolding i fremtiden komme til at stå over for deres tidligere spiller.

Læs også

Kolding måtte nøjes hjemme mod Middelfart

Kolding IF beholder Denis Fazlagic

7 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0