27/8 2021

Kolding måtte nøjes hjemme mod Middelfart

Kolding IF kom tidligt foran på hjemmebane mod Middelfart i 2. Division, men bundproppen måtte alligevel nøjes med 1-1, hvilket gav sæsonens første point.

Kolding IF kom tidligt foran på hjemmebane mod Middelfart i 2. Division, men bundproppen måtte alligevel nøjes med 1-1, hvilket gav sæsonens første point.

2. Division

5. runde
FT

KIF

1 - 1

MID

4'
1 0
Mikkel Jespersen
Mål
63'
1 1
Peter Kristensen
Mål på straffe

Kolding IF lå inden fredagens kamp mod Middelfart sidst i 2. Division.

Fredagens hjemmehold havde ikke hentet point i de første tre runder, mens gæsterne fra Middelfart havde fået tre point i deres første fire kampe.

Selvom Kolding var uden point inden kampen, så kom hjemmeholdet alligevel aggressivt ud til opgøret, og det gav også en tidlig scoring.

For allerede efter fire minutter kom Kolding på 1-0, da bolden blev headet på tværs Mikkel Jespersen, der kunne tage den ned og smække den i mål.

Generelt var Kolding mest på bolden i kampens første halvleg, og de fleste chancer tilfaldt også hjemmeholdet, men præcisionen manglede, hvorfor det ikke blev til yderligere scoringer inden pausen.

Fra anden halvlegs start kom Middelfart langt bedre med i spillet, og det gav også gevinst for gæsterne efter 63 minutter, der fik tildelt et straffespark, som blev sendt sikkert i mål til 1-1.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage mellem de to mandskaber, hvor Kolding havde en stor dobbeltchance 10 minutter før tid.

Først sendte Christian Kudsk et drøn mod mål, som Aleksandar Stankovic ikke kunne holde fast på.

Det gav en ny mulighed til Morten Ohlsen Hansen, som dog ikke havde de nødvendige præcision til at bringe hjemmeholdet foran.

I slutminutterne pressede Kolding mest på for endnu en scoring, men det lykkedes ikke for hjemmeholdet, der altså måtte nøjes med et enkelt point.

Det er samtidigt sæsonens første for Kolding, der dog fortsat er sidst i 2. Division efter fire runder.

Middelfart ligger aktuelt på niendepladsen med fire point efter fem kampe.

Læs også

Daghim-kollaps: Forhåbentlig snart udskrevet

FCK-duo hyldede Daghim: Man gik helt i chok

FCK-duo hyldede kollapset Kolding-spiller

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0