Allsvenskan
11/9 2022 11:39Knudsen håber på spilletid: Hareide ved hvad jeg kan
Jonas Knudsen har ikke fået meget spilletid på det seneste, men nu håber han, at tilgangen af Åge Hareide kan åbne op for flere minutter.
Jonas Knudsen har ikke fået meget spilletid på det seneste, men nu håber han, at tilgangen af Åge Hareide kan åbne op for flere minutter.
Jonas Knudsen har bare spillet 241 minutter for Malmö i Allsvenskan i denne sæson.
Nu håber han, at ansættelsen af Åge Hareide kan være med til at give ham mere spilletid i den svenske storklub.
Knudsen var inde omkring det danske landshold, da Hareide var dansk landstræner. Den nu 29-årige back fik endda fem landskampe under nordmandens ledelse.
Derfor har de to et godt kendskab til hinanden, og det kan måske komme danskeren til gavn i Malmö.
- Han ved, hvad jeg kan, og jeg ved, at jeg får mine chancer, så må vi se, hvornår det bliver.
- Men der er ingen garantier i fodbold, det handler om præstationer. Han er i hvert fald lige det, vi har brug for. Han styrer, hvilken vej vi skal gå, udtaler Knudsen ifølge Fotbolltransfers til Sydsvenskan.
Jonas Knudsen har været i Malmö siden sommeren 2019, det er siden blevet til 83 kampe på førsteholdet.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar