27/10 2020

Klopp i opsang: FCM er ikke et lille hold

Liverpool-manager Jürgen Klopp er ikke helt enig i udlægningen af, at FC Midtjylland er et lille hold. Han mener, FCM er med i Champions League-gruppespillet, fordi holdet fortjener det.

Liverpool-manager Jürgen Klopp er ikke helt enig i udlægningen af, at FC Midtjylland er et lille hold. Han mener, FCM er med i Champions League-gruppespillet, fordi holdet fortjener det.

Champions League gruppe D

4. runde
I morgen 20:00

AJA

vs

FCM

Liverpool er tirsdag store favoritter, når de engelske mestre tager imod de danske mestre FC Midtjylland.

Men Liverpool-bossen Jürgen Klopp mener ikke, at FCM er et lille hold, og derfor gav han på pressemødet mandag lidt af en opsang til danskerne.

- Mine damer og herrer, I danskere må tilsyneladende arbejde lidt mere på jeres selvtillid, for vi ser ikke FC Midtjylland som et lille hold. Vi ser FCM som en værdig udfordrer i gruppen, sagde Klopp og fortsatte:

- Hverken Midtjylland eller nogen andre i Champions League er med i gruppespillet, fordi de er fra fede byer eller andet. De er med, fordi de er gode hold og har fortjent muligheden for at være med på grund af resultaterne fra sæsonen før.

Klopp har blandt andet set FCM's comeback lørdag mod Brøndby, som vidner om, at FCM stadig er godt med.

- Midtjylland havde et imponerende comeback mod Brøndby, som også er med i toppen. Det betyder, de er gode igen i år, og jeg ved ikke hvor mange spillere, de har mistet til denne sæson, for jeg har kun set kampe i denne. 

- Men det er bare et godt fodboldhold, og alt er muligt i fodbold, og det er vel det, vi alle elsker mest ved fodbold, fortalte Klopp og fortsatte:

- Vi bruger det selv af og til, måske fra et andet perspektiv, men det er jeg ikke i tvivl om, at Midtjylland også gør. De flager ikke med det hvide flag. De kommer her for at gøre alt, de kan.

- Der er ikke nogen små hold i Champions League, det afgøres på banen og ikke på et pressemøde før kampen.

Kampen sparkes i gang klokken 21.00.

Læs også

Klopp afskriver Thiago og duo mod FCM

Klopp ville besøge FCM: Et interessant projekt

40 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0