Serie A
24/12 2021 10:41Kjær: Har følt mig bedst tilpas i Milan
Simon Kjær mener, at AC Milan er den klub, hvor han har følt sig bedst tilpas, og allerede i Palermo-tiden sagde han til sin agent, at han en dag ville spille for Milan.
Simon Kjær mener, at AC Milan er den klub, hvor han har følt sig bedst tilpas, og allerede i Palermo-tiden sagde han til sin agent, at han en dag ville spille for Milan.
Simon Kjær har haft et begivenhedsrigt år, hvor højdepunkterne var at blive nomineret til Ballon d'Or og den store succes med både Danmark og AC Milan.
Lavpunkterne var Christian Eriksens kollaps i Parken samt den alvorlige knæskade, han selv løb ind i for nyligt.
Alt dette fortæller han i et stort interview med TV 2, og her kommer han blandt andet ind på, at AC Milan er den klub, hvor han har haft det bedst.
- AC Milan er den klub, hvor jeg har følt mig bedst tilpas. Det sted, hvor min rolle på og uden for banen passer mig bedst. Vi har det godt i spillertruppen, og jeg får masser af tillid fra træneren, masser af opbakning fra fans. Alt går op i en højere enhed, siger Simon Kjær til TV 2.
- Familien trives, Milano er en fantastisk by, og så har jeg lige siden mine tidlige år i karrieren drømt om at spille for netop den klub. Allerede i Palermo sagde jeg til min agent, at en dag vil jeg spille for AC Milan.
Udover Palermo og AC Milan har Kjær spillet for Lille, Fenerbahce, Sevilla, Wolfsburg, Roma, Atalanta og FC Midtjylland.
7 kommentarer
Men han har satme steppet op de sidste par år, og hvis man ser ret romantisk på fodbold var han, indtil hans skade en af de bærende kræfter i Milans genopresning til toppen af italiensk fodbold, hvor han samtidig kan kigge på Milan legender som Baresi, Maldini, Costacurta som var fortrinnelige forsvarsspillere. Han når næppe helt derop, men han har helt sikkert vundet hjertet hos de mangle Milan fans som igen kan mærke The scudetto komme indenfor rækkevidde.
Vås. Han var rystende usikker i en længere periode under Morten Olsen, hvor han flere gange tydeligt viste det på banen. Agger var ankermanden dengang som gav stabilitet, hvor vi i de perioder hvor Agger var skadet reelt set havde problemer med en usikker Simon Kjær.
Det er derfor ret imponerende hvor meget mere rolig og sikker at han er blevet. Erfaring har gjort ham godt.
Han er en af Milans vigtigste spillere, og vi vil komme til at mangle hans autoritet på banen det næste halve år.
Jeg skriver jo netop også at i Wolfsburg og samme periode på landsholdet var han ikke særlig god.
Men fedt du gider læse hele mit indlæg. God jul til dig. :)