27/11 2022

Kjær er klar til VM-skæbnekamp: Ellers bliver jeg sindssyg!

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær fortæller, at han bliver sindssyg, hvis han ikke kan komme i aktion i VM-skæbnekampen mod Australien på onsdag.

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær fortæller, at han bliver sindssyg, hvis han ikke kan komme i aktion i VM-skæbnekampen mod Australien på onsdag.

Problemer med låret betød, at Simon Kjær måtte se med fra bænken, da Danmark tabte med 1-2 til Frankrig lørdag aften.

Efter opgøret forklarede den garvede forsvarsspiller, at han aldrig kommer til at vænne sig til tilværelsen på bænken, og at han var ved at gå til undervejs i Frankrig-kampen. Læs mere om det her.

Spørgsmålet er så, om 33-årige Kjær bliver klar til onsdagens VM-skæbnekamp mod Australien, hvor Danmark er tvunget til sejr for at gøre sig forhåbninger om at komme videre ved VM.

Det forholdte landsholdsanføreren sig også til efter Frankrig-kampen, og her var svaret klokkeklart.

- Jeg regner stærkt med det. Ellers bliver jeg sindssyg, sagde Kjær med et smil og fortsatte.

- Det var derfor, beslutningen blev taget i dag. Det var for ikke at risikere, at det bliver værre, end det er, forklarede AC Milan-stopperen.

bold.dk spurgte desuden landstræner Kasper Hjulmand, om han forventede at have Simon Kjær til rådighed til Australien-kampen.

- Ja, lad mig hellere sige det, svarede landstræneren kort.

Danmark har et point efter to kampe ved VM, og derfor skal Hjulmands tropper bruge en sejr mod Australien for at kunne række ud efter en billet til ottendedelsfinalerne.

Skæbnekampen mod Australien spilles på onsdag klokken 16:00. Læs her om puslespillet, der sender Danmark videre ved VM.

Læs også

Hjulmand: Griezmann fulgte Eriksen rundt på banen

Dommer advarede Cornelius: 'Du læner dig op ad en rød billet'

Frustreret Kjær hader bænkplads: Jeg var ved at gå til

Skov Olsen var pissed: Det var lægernes vurdering

Hjulmand: Skæbnekamp mod Australien bliver svær og tæt

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0