27/3 2021

Kirkevold vil hjem: Hobro i dialog med klubber

Hobro-angriberen Pål Alexander Kirkevold er ifølge Eurosport eftertragtet i norsk fodbold, og angriberen åbner for at vende hjem snarest.

Hobro-angriberen Pål Alexander Kirkevold er ifølge Eurosport eftertragtet i norsk fodbold, og angriberen åbner for at vende hjem snarest.

NordicBet Liga

14. runde
I morgen 17:00

HOB

vs

EFB

30-årige Pål Alexander Kirkevold er klar til at vende snuden hjemad mod norsk fodbold efter godt seks år hos Hobro i Danmark.

Det siger han til Eurosport Norge, som erfarer, at Stabæk og Strømsgodset skulle følge Kirkevolds situation.

Angriberen bekræfter, at der er interesse, men endnu er det ikke endt i mere end det.

- Det er begrænset, hvor meget Hobro kan få for mig med et halvt år igen af kontrakten, når sæsonen her er færdig i maj, det ved Hobro.

- Jeg har en god dialog med sportschefen (Jens Hammer Sørensen, red.), og jeg ved, han har talt med nogle norske klubber, og han siger, at han nok skal være behjælpelig, så jeg kan komme videre. Det er ikke nogen gunstig situation at spille i 1. division, så at spille i Eliteserien vil selvfølgelig være bedre for mig, siger Kirkevold til Eurosport Norge og tilføjer om lysten til at vende hjem:

- Det er fem-seks år siden, at jeg var hjemme nu. Det ville være rigtig fedt at komme hjem og spille Eliteserien igen. Det står højt oppe på listen over ting, som jeg har lyst til. Skulle der komme et andet udenlandsk tilbud, skal jeg selvfølgelig vurdere det, men jeg har ikke så store forventninger med tanke på, hvordan min skadessituation har været i de sidste år, og derfor ser jeg en retur til Norge for mig.

Kirkevold blev i 2017/18-sæsonen topscorer i Superligaen med 22 kasser. Hobro-kontrakten udløber ved udgangen af dette år.

Læs også

Kirkevold er tilbage for Hobro efter skade

Hobro modtager forespørgsler på fire profiler

Stor Hobro-bet: Kirkevold er på krykker

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0