Premier League
16/5 2022 14:14Kane vil fortsætte samarbejdet med Conte
Harry Kane er ikke i tvivl om, at han meget gerne ser, at Antonio Conte fortsætter i klubben i den kommende sæson.
Harry Kane er ikke i tvivl om, at han meget gerne ser, at Antonio Conte fortsætter i klubben i den kommende sæson.
Der har været mange rygter om Tottenham-manager Antonio Contes fremtid. Italieneren er blevet sat i forbindelse med et skifte til PSG, men foreløbig ser det ud til, at han fortsætter i London-klubben.
Conte kom til Tottenham i november, hvor han skrev under på en kontrakt frem til sommeren 2023.
Hvis det står til Tottenham-profilen Harry Kane, så er der ingen tvivl om, at manageren meget gerne skal blive i den nordlige del af London.
- Jeg ved helt ærligt intet om hans fremtid, det er hans beslutning, udtaler Kane ifølge Evening Standard og fortsætter:
- Han har arbejdet hårdt, siden han kom til klubben, og han er en god mand. Han er meget passioneret, men hvad end han vælger at gøre i fremtiden, skal man respektere det.
- Jeg er sikker på, han skal have en snak med ledelsen om sin fremtid. Fra mit synspunkt ser det ud til, at alle nyder at arbejde sammen med ham.
- Jeg er stor fan af ham, vi kommer godt overens, så selvfølgelig vil det være godt for Tottenham, hvis han bliver i klubben.
Tottenham ligger lige nu på fjerdepladsen i Premier League, men de kan ikke selv afgøre, om det skal blive til en plads i Champions League i næste sæson.
Arsenal er to point bag Tottenham, rivalerne har en enkelt kamp i hånden.
4 kommentarer