27/9 2022

Kæmpe skuffelse for Danmark: Det gør rigtig ondt

Landstræner Jesper Sørensen fortæller, at det er en enorm skuffelse, at det danske U21-landshold nu ikke skal til EM. De tabte nemlig på straffespark til Kroatien, hvor han på forhånd havde udvalgt, hvem som skulle sparke.

Landstræner Jesper Sørensen fortæller, at det er en enorm skuffelse, at det danske U21-landshold nu ikke skal til EM. De tabte nemlig på straffespark til Kroatien, hvor han på forhånd havde udvalgt, hvem som skulle sparke.

EM U21 kval. playoff kampe

finale
FT

DAN

6 - 6

KRO

10'
1 0
Matt O'Riley
Mål
19'
2 0
Morten Frendrup
Mål
84'
2 1
Igor Matanovic
Mål

Der var feststemning på Vejle Stadion tirsdag aften, da det danske U21-landshold skulle forsøge at kvalificere sig til EM, men den store EM-fest endte i en massiv skuffelse, da det blev til et nederlag på straffespark til Kroatien.

Danskerne kom ellers fremragende fra start, da de kom foran 2-0, men de kunne ikke holde stand i hele opgøret, og derfor må de danske talenter nu blot følge næste sommers EM-slutrunde hjemmefra.

Det var en afslutning på en årgang, som ikke var sjov for landstræner Jesper Sørensen, da de på ingen måde havde overvejet, at det ville gå galt.

- Det er en kæmpe skuffelse. Jeg er da også enormt ærgerlig. Det var det her, som vi havde forberedt os efter og troet på. Vi har ikke haft et scenarie, hvor vi ikke gik videre, det har vi ikke tænkt så meget på. 

- Spillerne er enormt skuffede, ærgerlige og kede af det. Det er en god gruppe, som har været gode sammen. Det stopper så her, da det her hold ikke har flere gældende kampe at se frem til. Så det er en hård tid, som er inde i omklædningsrummet.

Det var de to midtstoppere, Thomas 'TK' Kristensen og Mathias Ross, som endte med at brænde de danske skud.

Især 'TK' lignede en træt mand, da han nærmest ikke kunne gå ned til straffesparkspletten, og efter kampen fortæller landstræneren også, hvorfor det netop var dem, som skulle tage ansvaret på deres skuldre.

- Det endte med dem, fordi vi havde sådan set lavet en liste. Lige siden vi mødte ind sidste mandag, har alle spillere trænet et spark efter træning, fordi vi vidste godt, at vi kunne ende i den her situation, da det ville blive tæt.

- Vi havde en liste på forhånd over spillere, som vi kunne forestille os at sparke, og det var også den liste, som endte med at sparke. Vi havde også en god fornemmelse for, hvem der kunne gå 120 minutter, og der var 'TK' også på den liste.

- Vi tjekkede så op på dem for at se, om de var klar, hvor de så bare skulle sige ja eller nej, fordi så havde vi tillid til, at de kunne sparke. Det havde vi jo set under træning. Deres rutiner var også indarbejdet, men så er der mange nogle, som skulle brænde, ellers havde vi stået derude nu med en sejr.

Det var tydeligt at se på spillerne, at nedturen gjorde rigtig ondt, og Sørensen lagde da heller ikke skjul på, at den også gjorde nas på ham.

- I skulle bare vide. Det gør det da, det er jo det, som hele vores arbejde ligger i. Det er det, som er målet for U21-landsholdet, og det er at komme til EM. Havde vi så ikke været tæt på, så havde det gjort mindre ondt, men efter den her er det klart, at det gør ondt, udtaler Jesper Sørensen efter kampen.

Det er første gang siden 2013, at Danmark ikke er med til en EM-slutrunde, når det går løs næste år i Rumænien og Georgien.

Læs også

Ross blev skurken for Danmark: Skuffet og pisse irriteret

Danmark missede EM efter kæmpe drama og straffespark

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0