27/2 2021

Journalist: Thomas Frank ender i PL en dag

Thomas Frank skal nok ende i Premier League en dag, men hvis det skal være i næste sæson, kræver det, at Brentford rykker op, mener journalist George Dagless, der dækker Championship tæt.

Thomas Frank skal nok ende i Premier League en dag, men hvis det skal være i næste sæson, kræver det, at Brentford rykker op, mener journalist George Dagless, der dækker Championship tæt.

Brentford har gang i endnu en flot sæson i Championship, hvor holdet spiller med helt i toppen af rækken.

I sommer mistede de ellers flere profiler, efter de tabte playoff-finalen om en Premier League-billet til Fulham, men Brentford har formået at komme sig over skuffelsen.

Det skyldes i høj grad trænerarbejdet fra Thomas Frank, mener journalist George Dagless, som dækker Championship tæt for det engelske medie Football League World.

- Han har i den grad været med til at gøre Brentford til et bedre hold igen i denne sæson, og det er et imponerende stykke arbejde, og deres ubesejrede stime for nyligt var en fantastisk præstation, siger George Dagless til bold.dk.

- Han har meget endnu mere ros for den måde, han har håndteret de to store exits i sommer (Ollie Watkins og Said Benrahma, red.) på og for at have været med at forbedre holdet med de spillere, der er kommet ind og dem, der allerede var i klubben.

Tror du, han kan havne i Premier League til sommer, uanset om Brentford rykker op eller ej?

- Mange følger med for at se, hvordan de håndterer den modgang, de har haft på det seneste, efter de faldt sammen til allersidst i sidste sæson. Jeg tror, at det vil afgøre, om der er Premier League-interesse til næste år.

- Lige nu og her kan jeg ikke se nogen Premier League-klub have et særligt øje på Thomas Frank, også fordi jeg synes, han virker rigtig glad for at være i Brentford.

- Jeg kan derfor ikke umiddelbart se en større klub gå efter ham endnu. Men han er en rigtig dygtig træner, og i fremtiden er der alle chancer for, at han ender i Premier League.

- I forhold til næste sæson tror jeg dog kun, at hen vil være i Premier League, hvis det er med Brentford, som rykker op, vurderer George Dagless.

Fandt topscorer i League One
Historien om Brentfords succes i denne sæson handler dog også i høj grad om topscorer Ivan Toney, der har brændt Championship af med 24 kasser.

Den 24-årige angriber kom til Newcastle som ganske ung, men formåede aldrig at bide sig fast på førsteholdet, og i 2018 rykkede han så til League One-klubben Peterborough efter en række lejeophold.

Her blev det til 49 mål og 15 assists i 94 kampe, og i sidste sæson scorede han 24 mål i 32 kampe i League One, hvorefter Brentford købte ham som erstatning for stjernerne Ollie Watkins og Said Benrahma.

Netop evnen til at finde mere eller mindre ukendte spillere og gøre dem til en millionforretning er det, som Brentford gør så godt, fortæller George Dagless.

- Retfærdigvis fortjener Peterborough United kredit for at have hentet ham og givet ham platformen til at imponere i League One. De har en god vane i at få angribere til at stråle, så de kan komme højere op i systemet.

- Han havde en fantastisk sæson sidste år, men man har stadig brug for den rigtige klub til at få det bedste ud af ham, og det har Brentford vist sig at være.

- Mange klubber kunne se, at Toney var en dygtig angriber, men det, som gør et skifte succesfuldt, er, når et hold ved præcis, hvordan de skal få det bedste ud af en spiller, når han kommer til. Det er netop det, Brentford er så stærke til.

- De kunne se Toneys talent og følte, at han kunne passe godt ind i deres system og tilgang. Det har tydeligvis båret frugt, siger George Dagless.

Brentford fortsætter lørdag deres jagt på oprykning til Premier League med en hjemmekamp mod Stoke klokken 16.00.

Læs også

Frank tog et glas vin: Selvtilliden er tilbage

Frank roser dansk målscorer og giganten Reid

Frank sweettalkede bomber: Næppe fortrudt

Journalist: Brentford har større PL-chance i år

13 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0