5/12 2021

Jacob Lungi fik PL-debut i Tottenham-triumf

Danske Jacob Lungi Sørensen fik sin debut i Premier League, da Norwich blev sat godt og grundigt på plads af Tottenham, hvor det blev til et 0-3-nederlag.

Danske Jacob Lungi Sørensen fik sin debut i Premier League, da Norwich blev sat godt og grundigt på plads af Tottenham, hvor det blev til et 0-3-nederlag.

Premier League

15. runde
FT

TOT

3 - 0

NOR

10'
1 0
Lucas Moura
Mål
67'
2 0
Davinson Sánchez
Mål
77'
3 0
Heung-Min Son
Mål

Tottenham er ved at finde fodfæstet i Premier League, efter Antonio Conte kom til London som ny manager, da de har vundet de seneste to kampe i den bedste engelske række.

Søndag skulle de så forsøge at hente en ny triumf, da Norwich kom på besøg på Tottenham Hotspur Stadium, hvor bundholdet fik en forfærdelig indledning på opgøret.

Der gik nemlig blot ti minutter, og så havde værterne bragt sig foran med 1-0, da Lucas Moura var på pletten.

Her modtog han bolden 25 meter ude fra mållinjen, hvor han snød en Norwich-spiller. Efterfølgende fyrede brasilianeren så kanonen af, og det var en god ide, da bolden blev banket ind i netmaskerne.

Sikke et mål af Lucas, og så var Tottenham og Pierre-Emile Højbjerg godt på vej mod tre nye point i Premier League. 

Det kunne dog også have stået 2-0 inden pausen, da blandt andet Heung-Min Son og Harry Kane kom frem til flere store muligheder.

Den engelske angriber fik blandt andet en kæmpe chance kort tid før pausen, da han blev spillet fri i feltet. Kane manglede dog skarpheden, da han sparkede bolden langt forbi mål.

Selvom Norwich gjorde sit for at komme tilbage i opgøret, var det Tottenham, der igen fik gang i måltavlen.

Efter 67 minutter blev det nemlig 2-0 til værterne, da Davinson Sanchez nu også ville lege med. Her blev der slået et hjørnespark i boksen, som Norwich ikke fik clearet, og så kunne Sanchez uden problemer sende bolden over stregen.

Tottenham lukkede og slukkede opgøret ti minutter senere, da Son endelig fik noget at juble over.

Her splittede hjemmeholdet fuldstændig Norwichs defensiv ad med hurtige kombinationer, og så kunne Son fra sin placering inde i feltet gøre det til 3-0 til Tottenham.

Danske Jacob Lungi Sørensen kom ind til sin Premier League-debut for Norwich, da han blev sendt i aktion ni minutter før tid, men den tidligere Esbjerg-spiller kunne ikke ændre kampbilledet.

Det endte nemlig med en Tottenham-sejr på 3-0 over Norwich, og dermed fortsætter Antonio Conte og co. deres gode stime i Premier League.

Læs også

Conte: Vil snart tale om fremtid med Lloris

Ubekymret Conte: Kane spillede virkelig godt

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0