5/12 2021

Immobile dukkede Sampdoria med to kasser

Ciro Immobile var skarp søndag aften, da han lavede to mål i en Lazio-sejr på 3-1 over Sampdoria på udebane – dermed ligger de nu syver i tabellen.

Ciro Immobile var skarp søndag aften, da han lavede to mål i en Lazio-sejr på 3-1 over Sampdoria på udebane – dermed ligger de nu syver i tabellen.

Serie A

16. runde
FT

SAM

1 - 3

LAZ

7'
0 1
Sergej Milinkovic-Savic
Mål
17'
0 2
Ciro Immobile
Mål
37'
0 3
Ciro Immobile
Mål
67'
0 3
Sergej Milinkovic-Savic
To gule kort
89'
1 3
Manolo Gabbiadini
Mål

Søndag aften var Lazio på udebaneopgave mod Sampdoria i Serie A, hvor gæsterne skulle prøve at vende en stime med et par dårlige resultater på det seneste. 

Det samme gjorde sig gældende for hjemmeholdet, som også kom til kampen med et nederlag i bagagen.

Lazio startede dog som lyn og torden i første halvleg, hvor de scorede hele tre gange.

Først var det Sergej Milinkovic-Savic, der nettede, da han blev spillet fri i højre side af Sampdoria-målfeltet, og så sparkede han bolden ind med den kolde venstre ved nærmeste stolpe.

Målet til 2-0 faldt ved Ciro Immobile, som var hurtig over en halv-tilfældig dybdebold, og med en hurtig afslutning scorede også han med venstrepoten, inden han gjorde det samme med højrebenet til 3-0 kort før pausen.

Dermed var kampen nærmest også overstået efter de første 45 minutter, men to gule kort til Milinkovic-Savic inden for et minut halvvejs inde i anden halvleg bragte fornyet spænding tilbage i opgøret, hvor et mindre mirakel måske kunne ske.

Manolo Gabbiadini fra Sampdoria prøvede at gøre sit til det, da han scorede lige inden overtiden til 1-3, efter han vendte hurtigt rundt inde i Lazio-feltet og sendte en flad afslutning i kassen.

Miraklet udeblev dog, selvom hjemmeholdet i hele anden halvleg dominerede stort, og på den måde fik Lazio en flot og ikke mindst vigtig udebanesejr på 3-1.

Med sejren rykker de op på syvendepladsen a point med Roma på sjette.

Sampdoria er fedtet ind i nedrykningskampen med 15 point på 15.-pladsen og fem point ned til stregen.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0