NordicBet Liga
31/5 2021 07:49Hurtigere end Mbappe: 1. div-kant har bejlere
Den 19-årige Fremad Amager-kant Olakunle Olusegun er blevet målt til at sprinte hurtigere end Kylian Mbappé, og han fortæller, at flere klubber viser interesse.
Den 19-årige Fremad Amager-kant Olakunle Olusegun er blevet målt til at sprinte hurtigere end Kylian Mbappé, og han fortæller, at flere klubber viser interesse.
1. divisionsklubben Fremad Amager har noget af en hurtigløber i truppen.
Den 19-årige nigerianske kant og angriber Olakunle Olusegun er således blevet målt til at løbe 36,4 kilometer i timen, og det er hurtigere end PSG-angriberen Kylian Mbappé, der er en af de hurtigste spillere i fodboldeliten.
Med sådan en spidskompetence følger der ofte fokus og interesse, og det fortæller Fremad Amager-offensivspilleren da også, at der er. Det gør han i et interview med B.T.
- Jeg har fået besked omkring interesse fra klubber i både Danmark og klubber i udlandet. Det gør mig stolt med interessen, fordi jeg arbejder hver dag på at forbedre mine evner. I min første sæson har jeg udviklet mig både mentalt og fysisk, siger han til B.T.
Olusegun fortæller endvidere, at han føler sig klar til at komme videre, men det er ikke en nødvendighed.
Han kom til Fremad Amager fra russiske FDC Vista i sommeren 2020 og har en kontrakt på tre år.
10 kommentarer
Det kan sagtens tænkes at Olusegun rent faktisk er hurtigere end Mbappe, men indtil deres reelle topfart er målt eller at de løber om kap med hinanden i virkeligheden kan man ikke udlede andet end at Olusegun har haft en sprint i løbet af en kamp der har været hurtigere end Mbappe
Men fint med interesser for ham - FA giver ham nok væk nærmest gratis... bare for at holde mønstret fra de øvrige transfers de har gennemført. Vi høre om spillere på vej væk fra FA, men hvor er de spillere der har interesse i at komme til FA? Eller er planen, at stille med U19 holdet efter sommeren - det går galt, de kunne ikke engang klare Hørsholm´s U19 i går... (Selv med de spillere der har fået 1. divisions debut på holdet - og Hørsholm med et halvt hold U17 spillere)