25/9 2021

Højholt er slået igennem: Skulle indhente lidt

Malthe Højholt har skulle arbejde hårdt for sit gennembrud i AaB. Han har ikke altid været spået som det største talent, men har lagt meget på de senere år. 

Malthe Højholt har skulle arbejde hårdt for sit gennembrud i AaB. Han har ikke altid været spået som det største talent, men har lagt meget på de senere år. 

Malthe Højholt fik i seneste sæson 13 kampe, hvor flere af dem var som indskifter.

Denne sæson har han fået lidt af et gennembrud for AaB, da han har spillet samtlige kampe og tilmed flere fra start, hvilket betyder, at han allerede nu har fået flere minutter end i seneste sæson.  

Det vækker naturligvis glæde for en rigtig Aalborg-dreng, at han nu er blevet fast mand på byens bedste mandskab.

- Det har selvfølgelig været megafedt, for det er det, jeg har drømt om, siden jeg startede til fodbold. Jeg har lært meget af at spille uge efter uge, og jeg har fundet ud af, hvad der skal til for, at man kan levere kamp efter kamp. 

- Før i tiden har jeg spillet en kamp, siddet udenfor i to kampe, inden jeg så spillede igen. Det kræver bare noget andet og noget mere, hvis man skal være klar til kamp efter kamp.

- Jeg synes både, det kræver noget mentalt og fysisk. Man skal vænne sig til det pres, der ligger ved at spille hver gang. Det skal man lære at håndtere. 

- I forhold til den fysiske del så er det også en anden belastning. Det er en fed ting at spille hver gang, men det kræver også, at du leverer hver eneste gang til træning, for ellers kan det hele være lige meget, forklarer Højholt til bold.dk.

Han uddyber det med, at det blandt andet gælder de ting, der foregår rundt om kampe og træning.

- Du skal sørge for at spise rigtigt. Du skal sørge for at lave dine øvelser efter træning, din styrketræning og forebyggende træning. Du skal gøre alle de her småting, der bare er altafgørende for, at du kan spille godt til både kamp og træning.

Hiljemark efterlod et stort rum: Det gav mig en chance

Hvornår det præcist stod klart for Malthe Højholt, at han var ved at spille sig til en fast plads i startopstillingen, har han svært ved at sige. 

Han peger dog på sin form efter sommerferien og Oscar Hiljemarks karrierestop som en del af grunden til gennembruddet.

- Jeg synes, det har været lidt en kombination. Jeg kom tilbage i god form efter sommerferien, og det var nogenlunde samme tidspunkt, som Oscar Hiljemark stoppede sin karriere. 

- Så der blev lidt et rum efter ham, og det var jo noget af et rum at skulle udfylde, for han er en fantastisk fodboldspiller. Det har givet mig en chance for at bevise mig på den position. I takt med at jeg i træningskampene har gjort det godt, så har det båret frugt.

- Jeg ved ikke, om der var et tidspunkt, hvor det bare gik op for mig, at nu kommer jeg til at spille mere end i den seneste sæson. Jeg synes, det er sket hen ad vejen, hvor jeg har fået bygget på og blevet mere og mere klar til at spille, og så er det bare kommet med tiden, fortæller den 20-årige midtbanespiller.

Udover den gode form har Højholt da også forbedret særligt den offensive del af sit spil, men der er stadig mere i vente for den talentfulde AaB-spiller. 

- Jeg synes, jeg har fået lagt på i det fremadrettede spil i forhold til at drive bolden frem og spille bolden frem i banen. Jeg vil gerne være mere offensiv i mit spil, så det er også noget, jeg stadig vil arbejde på. Det er et område, jeg stadig har meget fokus på.

- Jeg vil gerne sætte mine medspillere bedre i scene og få nogle assister og mål på kontoen.

Malthe Højholt har fortsat den første scoring på førsteholdet til gode, mens det er blevet til to oplæg til scoringer. 

- Du kan godt sige, at jeg har skulle indhente

Malthe Højholt er årgang 2001. Det samme er spillere som Morten Frendrup, Mathias Ross, Mikkel Kaufmann, Albert Grønbæk og Gustav Isaksen, der nok har været på radaren hos fodboldinteresserede i længere tid. 

Selv forklarer AaB-spilleren det med skader og nogle store skridt i de senere år. 

- Jeg døjede en del med skader i U15-tiden, og det var lige deromkring, hvor landsholdet begyndte. Det gjorde, at jeg ikke var så tilgængelig der.

- I takt med at jeg begyndte at spille mere og mere som U17- og U19-spiller, så fik jeg også nogle kampe på ungdomslandsholdene. Jeg vil sige, at det er mere her i de seneste år, at jeg har taget de største skridt.

Han ved derfor godt selv, at han har tiltrukket mindre opmærksomhed i ungdomsårene i forhold til nogle af de jævnaldrende spillere, men hårdt arbejde har fået ham frem i køen. 

- Det har krævet hårdt arbejde at nå hertil og slå igennem. Jeg har været bevidst om, hvad jeg skulle arbejde med, hvad jeg skulle forbedre og hvad det kræver at nå hertil.

- Du kan godt sige, at jeg har skulle indhente eller i hvert fald komme tættere på de andre, siger Malthe Højholt til bold.dk. 

Ambitionerne for karrieren er stor, og drømmene om udland og landshold er der, men indtil videre vil han fokusere på at fortsætte gennembruddet hos AaB. 

Læs også

AaB's Trajkovski: Angrebssamarbejde er godt

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0