22/8 2020

Hobro modtager forespørgsler på fire profiler

Hobro mærker interesse for Christian Cappis, Pål Kirkevold, Edgar Babayan og Imed Louati fra både Danmark og udlandet, fortæller sportschef Jens Hammer.

Hobro mærker interesse for Christian Cappis, Pål Kirkevold, Edgar Babayan og Imed Louati fra både Danmark og udlandet, fortæller sportschef Jens Hammer.

NordicBet Liga

14. runde
I morgen 17:00

HOB

vs

EFB

Efter to dramatiske playoff-kampe mod Lyngby måtte Hobro sande, at nordjyderne denne sommer forlader 3F Superligaen for i den nye sæson at spille i 1. division.

Hobro har allerede sagt farvel til en række spillere, og flere af klubbens nuværende profiler er i kikkerten i andre klubber.

- Vi får en del forespørgsler på nogle af spillerne. Vi synes jo selv, at vi har nogle dygtige spillere og et godt hold, som desværre rykkede ud af Superligaen, og der er flere spillere, har gjort sig godt bemærket.

- Vi er ikke i konkrete forhandlinger, men der er forespørgsler på Christian Cappis, Imed Louati, Pål Kirkevold og Edgar Babayan, og ting kan jo gå hurtigt i denne verden, siger Hobro-sportschef Jens Hammer til bold.dk og tilføjer, at interessen stammer fra både Danmark og udlandet.

Sportschefen slår fast, at Hobro er nødt til at have et slagkraftigt hold for at kunne være med i en nærmest historisk stærk 1. division.

- Vi er tilbage i 1. division, som har udviklet sig en del, siden vi var der sidst. Det er en kompetitiv række, hvor vi skal have et rigtig godt hold for at være med, og det er det, der ligger os allermest på sinde.

- Alle vores spillere er i princippet til salg, men det kræver jo tre parter, der skal blive enige. Vi tager imod alle tilbud, som folk måtte sende af sted, og så kigger vi på det, siger Jens Hammer.

Louati er ikke black-listed

Til allersidst i den afgørende kamp mod Lyngby opstod der stor tumult, hvilket blandt andet førte til, at Hobro-angriberen Imed Louati sendte en spytklat i hovedet på Rezan Corlu.

Jens Hammer ærgrer sig over situationen, men den betyder ikke nødvendigvis, at Louati ikke har en fremtid i Hobro.

- Når man koger sæsonen ned til to kampe om overlevelse i Superligaen og mange millioner, så bliver det intenst, men der er ingen tvivl om, at jeg godt kunne have været foruden de sidste minutter.

- Det var på ingen måde pænt, hvad der skete, men Imed er ikke black-listed i Hobro. Vi har haft en alvorlig snak, og så kigger vi fremad, siger Jens Hammer og tilføjer:

- Ingen er i tvivl om, at Imed er en rigtig dygtig spiller, hvilket man også kunne se i de sidste kampe mod Lyngby. Han er dygtig på bolden, stor og stærk og fik scoret et flot hovedstødsmål, og det har andre klubber også bemærket.

Hobro åbner den nye sæson med en hjemmekamp mod Viborg FF den 10. september.

Læs også

Minor på tysk radar: Hørte om interessen

Hobro-chef om Berggreen: Trods alt for vildt

Berggreen med i Hobro: Interesse fra udlandet

Stor Hobro-bet: Kirkevold er på krykker

Duo er færdig i Hobro

9 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0