29/7 2020

Hobro-anfører overvejer civile muligheder

Jonas Brix-Damborg er for tiden i dialog med Hobro om en kontraktforlængelse, men samtidig overvejer han muligheder i det civile liv.

Jonas Brix-Damborg er for tiden i dialog med Hobro om en kontraktforlængelse, men samtidig overvejer han muligheder i det civile liv.

1. division

10. runde
lørdag 14:00

HOB

vs

FAM

I Hobro har klubbens 34-årige anfører Jonas Brix-Damborg udløb denne sommer, og lige nu er parterne ved at finde ud af, om det indtil nu niårige ægteskab skal forlænges.

Brix-Damborg har muligheder i sin civile karriere, der gør, at han går og overvejer tingene, ligesom Hobro, ifølge Damborg, er i gang med at få økonomi og spillertrup til at harmonere efter nedrykningen til 1. division.

- Jeg er i en god dialog med Hobro om, hvad der skal ske. Jeg går og overvejer hvordan og hvorledes tingene skal se ud, fordi jeg har nogle job-muligheder i forhold til min civile karriere efter fodbolden, fortæller Brix-Damborg om sin kontraktsituation og uddyber til bold.dk:

- Klubben bruger også de første uger på realiteten omkring 1. division på at se, hvordan holdet skal bygges op.

- Men vi er i en god, åben og ærlig dialog, og det er jo et langt form for ægteskab, vi har været i, og vi kender hinanden, så ingen af os har travlt med at skulle lukke noget.

Den 34-årige Hobro-kaptajn forventer, at der er afklaring omkring en eventuel forlængelse i denne eller næste uge.

Karrierestop skal give en større mening

Brix-Damborg vil trods mulighederne i det civile liv allerhelst forlænge aftalen med Hobro. Han føler sig ikke klar til at skulle stoppe nu.

- Jeg føler mig ikke klar til at stoppe. Så det skal give en større mening, hvis det skal ende med det, men det er ikke de tanker, jeg umiddelbart har haft. Min krop har det godt, og det vil være en træls fornemmelse at skulle stoppe karrieren med en skuffelse, siger han og tilføjer:

- Jeg skal tale med nogle folk, og Hobro skal have styr på sit, men som det ser ud nu, så håber jeg på en forlængelse.

Den 34-årige midtbanekriger regner ikke med at skulle fortsætte karrieren i en anden klub, hvis det ikke skulle blive til en forlængelse i Hobro.

- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg er ikke 20 år længere, så mine muligheder for andet er selvfølgelig derefter.

bold.dk forsøger at få en kommentar fra Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen. I Hobro har Rasmus Minor, Simon Jakobsen, Nicholas Gotfredsen og Hamse Hussein også udløb denne sommer.

Læs også

Hobro-anfører: Anden halvleg var katastrofal

Hobro-anfører: Helt lige mod Lyngby

Jublende Hobro-midt om sejr: Helt fantastisk

Stolt Hobro-slider: Vi ofrer hele vores sjæl

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0