22/6 2021

Hjulmand spår 50-50: Wales er også fleksible

Landstræner Kasper Hjulmand forudser en meget lige kamp mellem Danmark og Wales. De to hold er nemlig begge meget fleksible. 

Landstræner Kasper Hjulmand forudser en meget lige kamp mellem Danmark og Wales. De to hold er nemlig begge meget fleksible. 

Danmark er klar til ottendedelsfinalen efter et dramatisk gruppespil, der endte i en vild forløsning med 4-1-sejren over Rusland mandag aften.

Ottendedelsfinalen byder på walisisk modstand lørdag aften klokken 18 i Amsterdam, og det bliver en tæt affære, hvis man skal tro landstræner Kasper Hjulmands analyse.

- Wales er en super modstander. De kom langt sidst, gør det godt og har dygtige spillere. Jeg tror, det er en meget fifty-fifty kamp, for det er virkelig et dygtigt hold, som har styr på tingene.

- De er meget fleksible, ligesom vi er, hvor vi kan skifte i systematikken og positionerne. Det kan være svært at finde ud af, hvad der præcist kommer. Jeg tror, det bliver nogle skaktræk frem og tilbage, ligesom vi gjorde mod Rusland, hvor jeg synes, vi stod dårligt i starten.

- Vi fik skubbet AC op på midtbanen, så vi fik nogle bedre positioner at spille ud fra. Det er lidt det samme med Wales, for de ligger også og skifter i positionerne. Det bliver en superspændende og meget ligeværdig kamp, siger Kasper Hjulmand.

Wales kvalificerede sig til ottendedelsfinalen med fire point i gruppe A, hvor modstanderne var Italien, Schweiz og Tyrkiet.

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0