27/11 2022

Hjulmand om få chancer: Kan ikke forvente mere mod Frankrig

Kasper Hjulmand mener ikke, at man kan forvente at komme til flere chancer mod Frankrig, end Danmark kom frem til i lørdagens nederlag.

Kasper Hjulmand mener ikke, at man kan forvente at komme til flere chancer mod Frankrig, end Danmark kom frem til i lørdagens nederlag.

VM Gruppe D

2. runde
FT

FRA

2 - 1

DAN

61'
1 0
Kylian Mbappe
Mål
68'
1 1
Andreas Christensen
Mål
86'
2 1
Kylian Mbappe
Mål

Det danske landshold tabte lørdag 1-2 til Frankrig efter en kamp, hvor franskmændene sad på det meste og også kom til klart flest chancer.

Landstræner Kasper Hjulmand mener dog, at Danmark spillede en ganske god kamp og særligt efter pausen kom frem til det antal chancer, man kan forvente mod de forsvarende verdensmestre.

- Holdet spillede generelt en rigtig fin, struktureret kamp. Det er sandt, vi manglede gennembrud, men jeg ved ikke, hvad man havde regnet med mod Frankrig, som er et super stærkt hold. 

- Vi kom tilbage på 1-1 og fik skabt to super gode chancer, man kan ikke forvente mere, siger Hjulmand og fortsætter:

- Fodbold er små marginaler. Det var en tæt kamp, men Frankrig havde flere chancer. Derfor var det ikke ufortjent, at de vandt, men det var jævnbyrdigt, og denne gang var marginalerne på deres side.

Med lørdagens resultater står det klart for Danmark, at kun en sejr tæller i sidste gruppekamp mod Australien.

Danmark stod ved EM i sidste år i et lignende tilfælde, da kampen mod Rusland skulle vindes, mens Finland ikke måtte få et resultat mod Belgien. Hjulmand mener dog ikke, at det er en erfaring, som kan bruges til ret meget i år. 

- Alle kampe er nye, og alle har sit eget liv, men du har ret, at vi sidste år ikke havde nogle point i dette tilfælde. Lige nu er scenariet, at vi skal vinde vores kamp, og vi skal også vinde mere, end Tunesien eventuelt vinder over Frankrig.

- Vi kan ikke selv bestemme, men sagen er klar, vi skal vinde den sidste kamp, siger Hjulmand. 

De sidste kampe i VM's gruppe D spilles onsdag klokken 16:00 dansk tid. 

Læs også

Hjulmand: Griezmann fulgte Eriksen rundt på banen

Hjulmand: Skæbnekamp mod Australien bliver svær og tæt

Skuffet Hjulmand: Vi spillede en modig kamp

Merde! - Mbappé holdt legestue og sænkede Danmark

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0