VM
30/11 2022 11:00Hjulmand og co. er ikke tynget af pres og forventninger
Kasper Hjulmand fornemmer ikke, at spillerne er tynget af presset op til Australien-kampen og forklarer, at holdet forbereder sig på samme måde som altid.
Kasper Hjulmand fornemmer ikke, at spillerne er tynget af presset op til Australien-kampen og forklarer, at holdet forbereder sig på samme måde som altid.
Der er pres på det danske landshold, når holdet onsdag møder Australien ved sidste gruppekamp under VM. Danmark skal vinde, ellers er VM ovre.
Et tidligt exit vil være en stor skuffelse, men det er ikke noget, som landstræner Kasper Hjulmand mærker på sin trup.
Han understreger, at optakten til kampen er, som den plejer.
- Der er selvfølgelig forventninger, men den bedste måde at håndtere det på er først og fremmest at være solide som gruppe. Vi vinder og taber sammen, siger Hjulmand.
- Man føler måske et pres, men man mærker også stoltheden over at være et sted, man har drømt om, siden man var barn. Det er et privilegie og noget, man skal nyde.
- Vi gør det sammen, og det er en belønning for at turde drømme stort og arbejde hårdt, så må vi se, hvad vi kan udrette.
- Man kan se til VM-kampe, at det betyder meget. Det gør landsholdsfodbold bare generelt. Man kan se, hvor meget det betyder for spillerne og for mennesker rundt omkring i verden. Det er følelser, og det er det smukke ved fodbold.
Kasper Hjulmand er ikke i tvivl om, at hans spillere kan håndtere presset og forventningerne, når kampen fløjtes i gang senere onsdag.
- Disse spillere er vant til at spille store, vigtige kampe.
- Det handler om forberedelse, træne godt og være fokuseret. Være inde i sin rolle og spille, som man plejer. Have fokus på detaljerne og det, vi skal, siger Hjulmand.
Hvordan tror du, at Danmark starter mod Frankrig. Læs buddet fra bold.dk's chefredaktør René Schrøder her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar