VM
25/11 2022 14:46Hjulmand hylder Mbappé: Han kan ikke holdes nede
Kasper Hjulmand erkender, at det er så godt som umuligt at holde så dygtig en spiller som Kylian Mbappé fra chancer i en hel kamp.
Kasper Hjulmand erkender, at det er så godt som umuligt at holde så dygtig en spiller som Kylian Mbappé fra chancer i en hel kamp.
Det danske landshold står lørdag over for en af verdens bedste angribere, når holdet møder Frankrig og Kylian Mbappé.
Landstræner Kasper Hjulmand afviser, at Danmark er bange for mødet med verdensstjernen.
At holde ham fra chancer i en hel kamp er dog så godt som umuligt, siger Hjulmand på fredagens pressemøde.
- Vi er ikke bange. Det er ikke så godt at være bange for noget, men vi har selvfølgelig planer for at stoppe ham, siger Hjulmand.
- I vores sidste kamp mod dem i Parken havde vi nogle gode planer og en god struktur, og vi gjorde det nærmest optimalt, og alligevel havde han to-tre kæmpe chancer, han kunne have scoret på.
- Så uanset hvilke planer man lægger, mod en topklassespiller som Mbappé, så kan man ikke tænke sig ud af det.
- Klasse fornægter sig ikke, og man kan ikke holde sådan nogle topspillere nede. Men selvfølgelig gør vi en masse analyse og tanker om, hvordan vi skal minimere chancer for, at han kan udfolde sig og sit fantastiske talent.
23-årige Mbappé scorede et mål og lavede en assist i Frankrigs 4-1-sejr over Australien i VM-premieren. Han er oppe på 60 landskampe og 29 mål.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar