26/11 2022

Hjulmand hylder Eriksen: Han er hjertet på vores hold

Kasper Hjulmand hylder Christian Eriksen, som efter sit comeback har fundet direkte tilbage til sin vigtige rolle på holdet.

Kasper Hjulmand hylder Christian Eriksen, som efter sit comeback har fundet direkte tilbage til sin vigtige rolle på holdet.

Kasper Hjulmand er ikke i tvivl om Christian Eriksens betydning for det danske landshold. 

Efter Eriksen er kommet tilbage på holdet efter sin ufrivillige pause, har han genfundet sit niveau og er tilbage som en vigtig figur på landsholdet.

Hjulmand holdt ikke tilbage, da han på fredagens pressemøde blev bedt om at beskrive Eriksens betydning for holdet.

- Åge Hareide og Morten Olsen sagde det samme, at Christian er hjertet på vores hold. 

- Han er rytmen, har en fantastisk evne til at mærke spillet og få kombineret det korte spil med det lange spil. Fornemme kampens intensitet og hele tiden være spilbar og have en klog hånd på, hvordan vi spiller spillet.

- Han fylder rummene op og er ofte dér, hvor vi mangler en spiller, og så har han nogle afgørende ting i den sidste del af spillet.

- Mit største problem ved ham er, at jeg gerne vil have ham flere forskellige steder. Jeg vil gerne have ham med tidligt i spillet, men også oppe omkring feltet, for han har et fantastisk spark og er god til at sætte andre op, og så er han uden for banen en fantastisk fyr, siger Hjulmand. 

Christian Eriksen selv nyder at være tilbage på fodboldbanen og på landsholdet.

- Nu har det i noget tid handlet om mig som fodboldspiller, og det er kun, når I journalister spørger, at det handler om det andet. Jeg er glad for at være tilbage som fodboldspiller, for det var det, jeg drømte om, hvis jeg kunne. Det har jeg formået, og det er dejligt, siger Eriksen.

Christian Eriksen og Danmark møder Frankrig lørdag klokken 17:00 dansk tid. 

Læs også

Hjulmand er meget opmærksom på franske forandringer

Maratonkampe kommer bag på Eriksen: Havde intet hørt

Kjær kender Giroud: Hjulmand håber på fordel

Hjulmand jokede med Ståle: Kan vi låne Haaland til VM?

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0