26/8 2021

Helsingør-chef afviser favoritrolle i 1. div.

FC Helsingør-cheftræner Morten Eskesen er glad for, at klubben er nået til et sted, hvor rivalerne ser dem som oprykningsfavorit, men der er dog flere hold med i puljen, fortæller han.

FC Helsingør-cheftræner Morten Eskesen er glad for, at klubben er nået til et sted, hvor rivalerne ser dem som oprykningsfavorit, men der er dog flere hold med i puljen, fortæller han.

FC Helsingør var den helt store overraskelse i den seneste sæson i 1. division, da de som oprykkere endte på en fjerdeplads efter at have været en stor konkurrent til de øvrige tophold.

Nu er der en ny sæson i gang, men Helsingør fortsætter med at buldre derudad, da de efter seks runder fortsat er ubesejret og står noteret for 16 point efter seks kampe.

Det var dog ikke noget, som cheftræner Morten Eskesen havde forventet inden sæsonstarten, da de ikke havde den bedste opstart.

- Det var noget, som jeg havde håbet på. Inden sæsonen sagde jeg, at vores målsætning var top tre, som den fortsat er. Men man håber jo så altid på, at man får en god start. 

- Vi vandt jo så ikke nogle af vores træningskampe, og vi manglede flere spillere i de første kampe grundet skader og landshold. Så vi var meget ramt af skader i starten, men nu er spillere som Oliver Drost og Daniel Norouzi tilbage.

- Vi har haft mange tætte kampe her i starten, så jeg er stolt over, at vi har formået at få dem tippet over på vores side. I sidste sæson tabte vi jo alt for mange kampe.

Hvad er grunden til, at I fortsat kan imponere i 1. division?

- Det er, at vi kører videre med den samme trup. Vi vandt 2. division helt suverænt, og vi fik et meget højt pointgennemsnit med mange mål i 1. division. 

- I foråret spillede vi 16 kampe, og nu har vi spillet seks. Det er 22 kampe i alt, hvor vi kun har tabt tre. Så vores form er noget, som vi har formået at få bygget op over længere tid, udtaler Morten Eskesen til bold.dk.

Stikpille til Lyngby

Efter seks runder af NordicBet Ligaen er det Lyngby og FC Helsingør, som topper rækken med 16 point hver.

Det giver Helsingør-chefen dog ikke meget for, da der er flere klubber, som er med om buddet.

- Jeg vurderer at vi er i top fire. Lyngby, AC Horsens, FC Fredericia og os. Nu har vi ikke mødt alle, men når jeg har set kampene, ser jeg tabellen, som den faktisk er. De hold, der ligger deroppe nu, kommer også til at ligge deroppe, når sæsonen er slut.

Hvad siger du til, at Lyngby har jer som favorit?

- Det er jo dejligt, at vi er nået dertil, hvor vi får det prædikat klistret på os, at vi er oprykningsfavorit. Jeg tænker dog, at Lyngby har lige så gode forudsætninger som os. De har jo alt andet lige et større setup og større økonomi end os. 

- Men de er jo også lige rykket ned og har tabt mange kampe, så det kan være, at det er derfor, han (Freyr Alexandersson, red.) siger det.

- Så jeg ser ikke os som en speciel stor favorit i forhold til Lyngby. Men os, Lyngby og Horsens er dem, som nok ender med at skulle kæmpe om oprykningen. Det sagde jeg også inden sæsonen, fortæller Morten Eskesen til bold.dk.

Læs også

Agger trods nyt nederlag: Tror stadig på det

HB Køge-nedturen fortsatte mod Helsingør

Enghardt: Vil for alt i verden slå Lyngby

Lyngby-chef: Helsingør er favorit til oprykning

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0