27/10 2020

Harry Kane om PL-titel: For tidligt at tale om

Harry Kane vil ikke tale om, hvorvidt Tottenham kan spille med om det engelske mesterskab, men han tror på, at holdet kan opnå noget specielt.

Harry Kane vil ikke tale om, hvorvidt Tottenham kan spille med om det engelske mesterskab, men han tror på, at holdet kan opnå noget specielt.

Premier League

6. runde
FT

BUR

0 - 1

TOT

76'
0 1
Heung-Min Son
Mål

Tottenham slog mandag Burnley med 1-0 og er nu nummer fem i Premier League efter sæsonens første seks runder.

Harry Kane blev efter kampen spurgt, om Tottenham kan spille med om mesterskabet, men det er for tidligt at spå om, fastslår han.

- Det er stadig tidligt. Vi er nødt til at tage hver kamp, som den kommer. Jeg ved godt, det er en kliche. Vi har stadig meget at lære og bygge videre på, men jeg tror, at aftener som disse vil give os en del selvtillid, siger Kane til Sky Sports.

Kane medgiver dog, at Tottenham kan opnå 'noget specielt' i denne sæson.

- Jeg synes, vi er på et stadie, hvor vi har været tæt på i så mange år, og mange af os har været sammen i fire eller fem år. Tilgangene i år har været fantastiske, og vi bliver alle mere rutinerede.

- Vi ved, at med det her hold, vi har, kan vi opnå noget specielt. Det gør, at man kæmper for hvert point og resultat, og det er dem, der tæller i slutningen af sæsonen, siger Kane.

Harry Kane og Tottenham møder i næste runde Brighton på hjemmebane.

Læs også

Jublende Mourinho: 1-0 er lige så godt som 6-1

Son sikrede arbejdssejr på Turf Moor

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0