1/7 2021

Hansson vil væk - Drachmann ny ACH-kaptajn

Janus Drachmann er denne sommer vendt tilbage til AC Horsens, og her bliver han ny kaptajn, da Hallur Hansson har udtrykt ønske om at fortsætte karrieren andetsteds. 

Janus Drachmann er denne sommer vendt tilbage til AC Horsens, og her bliver han ny kaptajn, da Hallur Hansson har udtrykt ønske om at fortsætte karrieren andetsteds. 

NordicBet Liga

17. runde
I morgen 14:00

ACH

vs

HOB

AC Horsens har denne sommer hentet en gammel kending retur til klubben fra OB i form af midtbaneslideren Janus Drachmann. 

Han går direkte ind på holdet og bliver anfører.

- Janus er en naturlig lederskikkelse både på og udenfor banen. Han viser stort overskud som menneske og har et skyhøjt niveau i den daglige træning qua sin mentalitet. 

- Det smitter positivt af på hans omgivelser, og samtidig kommer hans store erfaring, skarpe fodboldhjerne og ro i hektiske situationer den unge energiske fremadstormende trup til gode.

- Janus bliver enormt vigtig som leder og rollemodel i jagten på at rejse os og etablere os i Superligaen igen, og vi er meget glade for han er kommet tilbage til AC Horsens for at indtage den rolle, siger cheftræner Jens Berthel Askou.

Valget af Drachmann som kaptajn sker på bekostning af holdets hidtidige anfører Hallur Hansson, der har udtrykt ønske om at forlade klubben i den nærmeste fremtid - senest til vinter, hvor han har kontraktudløb.

- På baggrund af Hallurs ønske om at fortsætte karrieren andetsteds - senest ved kontraktudløb til vinter - er det naturligt at takke ham for hans kæmpe indsats som anfører og i samme ombæring sende stafetten videre, siger Jens Berthel Askou.

AC Horsens indleder deres sæson i 1. division den 23. juli på hjemmebane mod HB Køge. 

Læs også

Horsens sender Qvist på udlån til Island

38-årig back regner med Horsens-exit

JBA overvejer ny anfører: Afventer Hansson

9 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0