5/4 2020

Gyldent gensyn: AGF'er til Viborg mod sin vilje

bold.dk vil den kommende tid gå en tur i arkivet og finde nogle af de bedste interviews og artikler, imens fodbolden ligger stille.

bold.dk vil den kommende tid gå en tur i arkivet og finde nogle af de bedste interviews og artikler, imens fodbolden ligger stille.

Dagens gensyn er med Michael Nonbo, som siden debuten i 1991 nåede hele 355 kampe i Superligaen for Næstved, AGF, Viborg og SønderjyskE.

Du kan læse artiklen fra 2017 her:

Den hårdtarbejdende midtbanespiller var et stort talent i sine teenageår og spillede således også på flere af ungdomslandsholdene. Hjemme i barndomsklubben Næstved blev han også meget tidligt rykket op i førsteholdstruppen.

Det skete i 1991, da Næstved havde fem kampe tilbage af sæsonen i 1. division og var godt på vej mod oprykning til Superligaen. 

- Jeg var ved at klæde om med ynglinge-holdet, hvor jeg sad sammen med alle mine gode kammerater, som jeg havde spillet med altid, siger Michael Nonbo, som på det tidspunkt var bare 17 år gammel.

- Men så kom en af førsteholdets ledere ind og bad mig pakke mine ting og gå ned i førsteholdets omklædningsrum. Jeg skulle pludselig træne med dem, og i den efterfølgende kamp startede jeg inde og fik min debut. Jeg blev kastet direkte i ilden, siger han.

Det var Torben Storm, der på det tidspunkt var førsteholdstræner i Næstved. De to kendte hinanden fint, fordi Storm tidligere havde været ungdomstræner for Nonbo, og han turde altså godt satse på den 17-årige knøs.

- Det var jeg selvfølgelig meget taknemmelig for, og det gik rigtig godt. Det gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at få nerver på. Jeg spillede de sidste fem kampe, og det endte med, at vi slog Brønshøj i den afgørende kamp om at rykke op, så det er virkelig en oplevelse, der stikker ud, siger Nonbo.

Vild nedrykningskamp
I de efterfølgende år var Michael Nonbo fast mand trods sin unge alder, og han fik sig nogle store oplevelser i Næstved-tiden. Særligt pokalfinalen i 1994 var en stor oplevelse, men også en meget vigtig kamp mod Frem i 1992 betød rigtig meget.

Det var på det tidspunkt, hvor der var grundspil i efteråret og slutspil i foråret. Nåede man ikke i slutspillet, røg man ned i kvalifikationsspillet, hvor der var stor fare for at ryge helt ned i 1. division i den efterfølgende sæson.

I grundspillets sidste kamp skulle Næstved på hjemmebane møde Frem i en direkte duel om at komme i slutspillet eller rykke ned. Næstved havde ét point mere og kunne altså nøjes med uafgjort.

- Det var en megafed kamp, og vi klarede den pivhamrende ufortjent. Vi var bagud med 2-0, og kom så på 2-1, inden Jesper Bo Pedersen scorede et eller andet helt vildt mål på hovedet til 2-2 til sidst, siger Michael Nonbo.

- Jeg blev faktisk pillet ud i den kamp, fordi jeg spillede ad helvede til, men det var jo ren eufori, at vi klarede den, siger Nonbo, som husker de over 10.000 mennesker, der var stuvet ind på Næstved Stadion.

- Der  var fuldstændig proppet. Det tror jeg ikke, der havde været siden min syvårs fødselsdag i 1980, hvor klubben tabte det danske mesterskab til KB, så det husker jeg tydeligt, siger Nonbo.

Nonbo på mål
En anden speciel oplevelse kom i efteråret 1995, da Næstved var på besøg hos Brøndby. Undervejs i opgøret blev keeper Ken Andersen skadet, og så blev Michael Nonbo smidt på kassen.

- Det var inden, man havde målmandsreserver med på bænken. Vi kom foran med 1-0 i første halvleg, men endte med at tabe vi 6-1, siger Nonbo, som har hørt for det sidenhen.

- Da jeg skiftede til AGF og var ovre og spille på Brøndby Stadion, stod alle Brøndby-fansene og råbte 'Nonbo på mål, Nonbo på mål'. Det gentog sig, da jeg kom til Viborg, så jeg har vist et specielt forhold til de fans der.

- Men jeg tog en friløber fra Peter Møller, så det var vigtigt, siger han med et grin.

Slut med Næstved
Efter flere gode år i Næstved fik Michael Nonbo i 1996 en opringning fra AGF, som på det tidspunkt var en af de helt store magtfaktorer i dansk fodbold.

- Jeg fik en henvendelse fra Jan Bartram, som var sportschef og var hjemme ved ham i Odense et eller andet sted for at forhandle - og jeg var ikke et sekund i tvivl, om at jeg ville sige ja tak, siger Michael Nonbo.

- Godt nok kontaktede de mig dagen inden, vi med Næstved skulle møde dem, og det var Peter Bonde, som var cheftræner på det tidspunkt, ikke helt tilfreds med. Og jeg må da også indrømme, at tankerne var et lidt andet sted, da vi skulle spille kampen, siger han.

Sæsonen sluttede skidt for Næstved, som endte med at rykke ud af Superligaen, og siden da har klubben ikke været i landets bedste række. Men Nonbo havde fremtiden på plads.

- Jeg ville selvfølgelig gerne aflevere klubben i den bedste række, men havde skrevet under med AGF på det tidspunkt og nåede dårligt at ærgre mig over nedrykningen, før jeg var videre til Aarhus, siger Nonbo.

I sommeren 1996 rykkede Nonbo altså teltpælene op og drog mod Jylland, og det blev en beslutning, han ikke ville komme til at fortryde.

- Det var en god klub - måske den bedste i Danmark på det tidspunkt. Det var en fantastisk klub at komme til, siger Nonbo om AGF, som netop havde hentet sølvmedaljer og pokaltitel, da han trådte ind i truppen.

- Det var en meget større klub end Næstved, og kulturen og miljøet var helt anderledes.

- Jeg kom over og trænede med dem i månederne lige inden sommerferien. Der var typer som Stig Tøfting, Nocko Jokovic og Torben Piechnik, så der var knald på til træning, men det var sindssygt fedt, og jeg elskede det fra første dag.

- Der blev også tit gået over stregen. Men ikke mere end at vi var gode venner i omklædningsrummet bagefter - og den kultur har jeg da også savnet sidenhen. Sammenholdet var  virkelig godt.

- Vi var altid nede på Mackie's efter alle hjemmekampe og få en øl - eller otte-ti stykker. Og det var selvom, vi måske havde været rygende uvenner i løbet af kampene. Så sad  vi dernede og fik klinket skårene, og det gav et sindssygt godt sammenhold.

Tøfting var hård - men det var fedt
Han husker tydeligt flere situationer med blandt andre Stig Tøfting, som gik meget hårdt til den i både kamp og træning.

- Der var da nogle træninger, hvor jeg tænkte 'hold da kæft'. Men det var supersjovt, og jeg syntes, det var helt vildt fedt, siger Nonbo.

- Der har selvfølgelig indimellem været nogen, der gik over stregen - også i kamp. Stig har jo altid været god til at snakke. Der var en episode med Peter Degn, hvor Stig sagde til ham, at han skulle spille bolden noget mere, men det gad Peter sgu ikke.

- Senere i kampen var der så en modstander, som savede Peter Degn midtover, og så var Stig ovre og sige, at så kunne han sgu lære det. Stig fik også engang et gult kort for at svine Anders Bjerre til. Jeg tror sgu aldrig, jeg har set en spiller få gult for at svine sin medspiller til.

- Men jeg kunne godt lide det hårde miljø, for det gav en super konkurrence, og vi havde nogle fantastiske spillere, siger Michael Nonbo.

En af de fantastiske spillere, der var i AGF på det tidspunkt var Martin Jørgensen, som for alvor var ved at slå sit navn fast. Og ham fik Nonbo et meget nært forhold til.

- Martin ringede til mig, lige da skiftet blev offentliggjort. Vi kendte hinanden lidt fra U21-landsholdet, og ham var jeg sammen med fra første dag. 

- Han sørgede for, at jeg blev integreret lidt i det jyske. Vi hang rigtig meget sammen i det første år sammen med Johnny Vilstrup, som jo også kom ovre fra øen, så vi svingede også rigtig godt sammen, siger Michael Nonbo.

Til Viborg mod sin vilje
Da efterårssæsonen i 2000  var slut endte AGF-tiden. Men det var sådan set slet ikke fordi, Michael Nonbo havde lyst til at forlade den aarhusianske klub, hvor han havde det rigtig, rigtig godt.

- Jeg havde forhandlet mig frem til en lang kontrakt med AGF, og der manglede sådan set bare en underskrift. Men den direktør, jeg havde forhandlet med, fik et ildebefindende, og han blev så sygemeldt.

- Derefter kom der en ny direktør til, og så fandt de ud af, at økonomien var mere end kritisk, og at klubben var på randen af lukning. Så den kontrakt, vi var blevet enige om, blev skrottet, og jeg skulle så gå væsentligt ned i løn, og de vidste faktisk ikke, om klubben ville overleve.

- Det endte så med, at der blev tvunget et skifte til Viborg igennem, men det var altså ikke med min gode vilje, siger Michael Nonbo.

Han havde dog nogle meget gode år i Viborg. Rent spillemæssigt var det nogle af de bedste i hans karriere, fortæller han. Men han ville gerne have været tilbage til AGF - og det var sådan set også på tale. 

- John Stampe har fortalt mig, at han, da han var træner i AGF, på et tidspunkt forsøgte at købe mig tilbage, men det hørte jeg aldrig selv noget om, og det er jeg faktisk lidt irriteret over, for så skulle jeg sgu nok have sørget for at få det skifte til at ske - så det var lidt træls.

- Jeg ville gerne have været tilbage. Jeg er AGF'er, så det var virkelig ærgerligt, at det ikke lykkedes, siger Michael Nonbo.

Træls skade aflivede karrieren
Efter Viborg-tiden drog Michael Nonbo til SønderjyskE. Det skete i 2004 efter tre og et halvt år i Viborg.

- Jeg havde haft Søren Kusk som træner i Viborg, og han var så rykket derned, siger Nonbo.

- Jeg spillede rigtig godt under ham i Viborg, og da jeg hørte fra ham i SønderjyskE og talte med nogle af folkene i klubben, var jeg faktisk ikke i tvivl om, at SønderjyskE ville overhale Viborg, for klubben og kulturen virkede væsentligt bedre end i Viborg.

- Det viste sig jo også at holde stik på den lange bane. Den lokale opbakning  dernede er helt fantastisk, siger Michael Nonbo.

SønderjyskE-tiden toppede, da klubben allerede i Nonbos første år rykkede op i Superligaen. For Nonbo selv var det dog ikke nogen god sæson. En skade blev begyndelsen på enden.

- Jeg fik en alvorlig baglårsskade, og den kom jeg aldrig rigtig tilbage fra. Det var virkelig bittert, for det skete faktisk kun en uge inden, vi skulle have mødt Næstved på udebane - og det havde jeg glædet mig helt sindssygt til.

- Jeg havde aldrig mødt Næstved, siden jeg forlod dem, så jeg havde virkelig set frem til det. Så det var jeg meget træt af.

- Vi prøvede alt med skaden, men jeg kom aldrig rigtig i gang. Baglåret var stort set ikke-eksisterende rent styrkemæssigt, og det er aldrig rigtig kommet sig. Men jeg fik da sluttet af med nogle gode mål i Esbjerg, husker jeg, siger Michael Nonbo, som var ærgerlig over at slutte med en skade.

- Men hvis man ser i bakspejlet, så havde jeg kun én alvorlig skade i løbet af 15-16 år på topplan, så det selvfølgelig også rigtig fint. Men jeg havde da gerne været foruden den skade der - så havde jeg spillet endnu, siger han med et grin.

Kunne være endt i Heerenveen
Michael Nonbo har da heller ikke mange fortrydelser fra sin aktive fodboldkarriere. Én ting kunne han dog have gjort anderledes.

- Det eneste, jeg fortryder lidt, er, at jeg sagde nej til et tilbud fra Heerenveen, mens jeg var i Næstved. Der skulle jeg nok være taget ned, hvis man ser på det rent karrieremæssigt.

- Klubben var virkelig på vej frem, og jeg fik et tilbud, jeg bare skulle sige ja tak til. Men det gik lidt stærkt, og jeg var ikke så gammel, så den takkede jeg nej til, og det skulle jeg nok ikke have gjort.

- Jeg har aldrig haft en agent - det har aldrig rigtig sagt mig noget. Men hvis jeg ser på de spillere, jeg har spillet med og de adresser, de har været på, så havde det måske nok gavnet mig med en agent. Men det fik jeg aldrig rigtig benyttet mig af.

Han erkender dog, at en agent måske kunne have hjulpet ham til at skifte til de rigtige klubber på de rigtige tidspunkter. Han tror nemlig, at et udlandsskifte kunne have gavnet chancerne for en A-landskamp.

- Det kunne det sikkert godt. For Heerenveen var en vanvittigt god udviklingsklub - det kunne man også se på de, der kom derned senere hen. Det havde været et godt skridt på vejen, siger Nonbo og henviser til Jon Dal Tomasson, som endte i Heerenveen et år efter, han selv havde fået tilbuddet. 

- Men jeg ærgrer mig ikke så meget over det. Jeg har haft nogle superfede oplevelser.

- Fra U18- til U21-landsholdet havde jeg nogle virkelig fede oplevelser. Jeg var med U21 i Frankrig, New Zealand og Australien. Jeg kom lidt rundt i verden, og det er noget af det, der har været det fedeste i min karriere, siger Michael Nonbo.

Michael Nonbo indstillede sin aktive karriere i sommeren 2006 og er siden blevet ejendomsmægler. Han har sin egen virksomhed, som han driver i Aarhus, hvor han endte med at blive hængende.

Læs også

Gyldent gensyn: Fra Serie 6 til AaB-legende

Gyldent gensyn: Ståle var alfahan-konge i AaB

Gyldent gensyn: Stemplede anfører og fik ros

Gyldent gensyn: AaB-sliderens hårde tid i FCK

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0