16/7 2019

Grabara: AGF var altafgørende for mig

Kamil Grabara fortæller, at den erfaring, han har fået i AGF, er altafgørende for, at han nu er i Huddersfield.

Kamil Grabara fortæller, at den erfaring, han har fået i AGF, er altafgørende for, at han nu er i Huddersfield.

Kamil Grabara skiftede i vinter Liverpool ud med en lejeaftale i AGF, og den polske keeper tog Superligaen med storm med gode præstationer og saftige udtalelser.

I juni viste han sit niveau på den internationale scene, da han spillede et flot EM for Polens U21-landshold.

Nu er han landet i Huddersfield, hvor han i den kommende sæson skal spille Championship på en ny lejeaftale, og det har han AGF at takke for.

- Uden skiftet til AGF var jeg ikke her nu, så det har givet mig meget, siger Kamil Grabara til Huddersfields hjemmeside.

- I England er der en speciel målmandsskole, og miljøet er lidt anderledes end andre steder, så alle er interesserede i erfarne målmænd.

- Det bedste er en ung målmand, som samtidig er erfaren, men det er ikke altid, man kan få det, så det har været vigtigt for mig at komme ud på en lejeaftale og få noget erfaring, siger han.

Netop erfaringen fra Superligaen bliver Grabara ved med at fremhæve i interviewet.

- Det gør det nemmere for klubben at gå efter mig, når de kan se, at jeg har spillet i AGF frem for U23-kampe i England.

- Det hjalp mig, for det var første gang, jeg spillede seniorfodbold, og det er altafgørende. Det kan gå begge veje. Det kan gå godt, som det gjorde for mig, og det kan gå dårligt, og så er det svært at få en ny chance, siger Grabara.

Kamil Grabaras nye lejeaftale gælder for hele den kommende sæson.

Læs også

Officielt: Grabara bliver Jonas Lössls afløser

Medie: Grabara på blokken hos PL-nedrykker

Grabara: Den polske mur er svær at passere

5 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0