27/2 2021

Godt for Brentford: Watford tabte i toppen

Bournemouth hentede en vigtig 1-0-sejr over Watford, der dermed glippede muligheden for at tage andenpladsen fra Brentford i Championship.

Bournemouth hentede en vigtig 1-0-sejr over Watford, der dermed glippede muligheden for at tage andenpladsen fra Brentford i Championship.

Bournemouth og Watford tørnede lørdag sammen i Championship, hvor begge hold kæmper med i toppen af rækken.

Watford kunne med en sejr stryge forbi Brentford og tage andenpladsen, mens Bournemouth kunne komme op på playoff-pladserne, som de inden opgøret kun snuste til.

Philip Billing og Philip Zinckernagel startede på bænken for hver deres mandskab, og her kunne de to danskere se en ganske jævnbyrdig første halvleg.

Watford startede bedst, før Bournemouth kom bedre med, men det kneb med de helt store chancer i første halvleg fra begge mandskaber.

Der kom bedre gang i løjerne i anden halvleg, hvor Tom Cleverley tvang Bournemouth-keeper Asmir Begovic til en god redning efter knap en time.

Kort efter var det dog i stedet Bournemouth, der bragte sig foran, og det var takket være et mål af Arnaut Danjuma, der sparkede den ind fra spids vinkel efter en frisparksbold.

Bournemouth fastholdt momentum i kampen, og Watford havde svært ved for alvor at komme tilbage.

Philip Billing blev indskiftet med fire minutter igen, og i kampens overtid kogte temperamenterne over.

Watford-angriber Joao Pedro blev udvist efter to gule kort på to minutter, og det fik flere spillere op i det røde kort. Jack Wilshere modtog også marchordre i tumulten, ligesom flere gule kort blev uddelt.

Bournemouth vandt kampen med 1-0 og rykker op på femtepladsen, mens Watford forbliver nummer tre, og Brentford kan dermed øge afstanden på andenpladsen med en sejr over Stoke senere lørdag.

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0