Atletico MG
18/1 2022 19:53Godín: Libertadores-trofæet en drøm
Diego Godín drømmer om at vinde Copa Libertadores med sin nye brasilianske klub Atletico Mineiro. Han mener også, at truppen er stærk nok til det.
Diego Godín drømmer om at vinde Copa Libertadores med sin nye brasilianske klub Atletico Mineiro. Han mener også, at truppen er stærk nok til det.
For nyligt blev det klart, at den rutinerede forsvarsspiller Diego Godín vender snuden hjemad mod Sydamerika.
Den uruguayanske Atletico Madrid-legende ophævede sin kontrakt i Cagliari og skrev i stedet under med den brasilianske klub Atletico Mineiro.
Godín er ikke mæt efter sine mange år i europæisk fodbold, og han drømmer om det største trofæ på det sydamerikanske kontinent – Copa Libertadores. Det giver han, ifølge Globo, udtryk for i et interview med TV Galo.
- Det er en udfordring og et ønske, jeg har foran mig (at vinde Libertadores, red.). Drømmen om at spille Libertadores igen efter så mange år og følelsen af at kunne vinde det er enorm. Vi ved, hvor svært det er at erobre titlen. Der er få, der opnår den ære, men denne gruppe er i stand til at vinde trofæet.
Diego Godín spillede i spansk fodbold i 12 år, inden han tog tre år i Italien før hjemkomsten til Sydamerika.
Forsvarsspilleren har vundet La Liga, Copa del Rey, Europa League to gange, mens han også har været med til at tabe to Champions League-finaler. Alt sammen i hans tid i Atletico Madrid.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar