3F Superliga
23/11 2020 15:20Glad Uhre: Min bedste sæsonstart nogensinde
Brøndby-spilleren Mikael Uhre mener, at hans fire mål og fire asissts i ni kampe er den bedste sæsonstart for ham nogensinde.
Brøndby-spilleren Mikael Uhre mener, at hans fire mål og fire asissts i ni kampe er den bedste sæsonstart for ham nogensinde.
Superligaen Grundspil
9. runde

FT
VB

0 - 2

BIF


Brøndby hentede søndag en 2-0-sejr ude over Vejle Boldklub, og det var takket være mål af Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre.
Uhre har nu scoret fire mål og leveret fire assists i ni kampe, og den statistik er ikke hverdagskost for ham.
- Jeg tror faktisk, det er min bedste sæson nogensinde efter ni kampe. Jeg har fået en del mere output på, og det betyder selvfølgelig rigtig meget for mig, siger Mikael Uhre efter kampen mod Vejle Boldklub.
Uhre mener, at samarbejdet med Lindstrøm er begyndt at fungere rigtig godt.
- Vi begynder at have spillet nogle kampe nu. Vi har også spillet en del kampe sammen i reserveligaen, så det er klart, at jo mere man spiller sammen, jo bedre kommer man til at kende hinanden.
- Det er rigtig dejligt at finde et opspil med så fin en spiller som 'Jobbe', siger Uhre.
Giver ro at spille fast
Mikael Uhre glæder sig over at spille fast under Niels Frederiksen.
- Det giver noget ro, men man ved også godt, at der skal præsteres i en klub som Brøndby, for ellers ryger man ud.
- Jeg prøver egentlig bare at holde snuden i sporet og gøre de ting, jeg hele tiden har gjort. Så er jeg ret sikker på, at det nok skal bære mig længere hen.
Mikael Uhre glæder sig desuden over sejren over Vejle, hvor alle løb for hinanden.
- Det var en meget professionel indsats. Vi præsterede og kæmpede for hinanden, og hvis én begik en fejl, lavede en anden et frispark. Folk sprintede hjem, og resultatet viser tydeligt, at vi var der for hinanden, siger Mikael Uhre.
Brøndby ligger nummer tre i 3F Superligaen.
5 kommentarer
Uhre får ikke nok kredit for sin præstation so far - men omvendt enver Bold.dk ikke at sætte et billede af manden ind i artiklen, men genbruger blot et billede af Priske?!
Hvis han også scorede, på alle hans 100% chancer, ville det være vildt.. Uhrenaldino
Tænker, at manden vil blive træt af øgenavnet "Uhrinaldo" - men godt bud...
Den polske daglejer brændte også af os til oplagte chancer. På baggrund af de første 8-9 kampe, er Uhres indsats bestemt godkendt!