18/1 2022

Giggs-retssag udsat til efter VM-playoff

Retssagen mod Ryan Giggs, der er under anklage for overfald mod en tidligere kæreste, er udskudt til sommer. Dermed kommer han ikke til at stå i spidsen for det walisiske landshold i VM-playoff-kampen mod Østrig til marts.

Retssagen mod Ryan Giggs, der er under anklage for overfald mod en tidligere kæreste, er udskudt til sommer. Dermed kommer han ikke til at stå i spidsen for det walisiske landshold i VM-playoff-kampen mod Østrig til marts.

    Det vakte stor opsagt, da den tidligere Manchester United-legende Ryan Giggs i november blev anholdt efter husspektakler.

    Med anholdelsen fulgte siden en sigtelse for vold mod Giggs, og som følge af anklagerne blev  Giggs suspenderet som landstræner for Wales, hvorefter Robert Page har stået i spidsen for waliserne.

    Og det kommer Page efter alt at dømme også til, når Wales til marts skal møde Østrig i et playoff-opgør til VM i Qatar. 

    Det står klart, efter det tirsdag kom frem, at retssagen mod Giggs, der ellers skulle være startet på mandag, er udsat med syv måneder, da der er mangel på retslokaler i Manchester.

    Det skriver Manchester Evening News.

    Om udskydelsen siger Giggs' forsvarer, Chris Daw:

    - Alt, jeg ønsker at sige på vegne af Hr. Giggs er, at han er ekstremt skuffet. Jeg har naturligvis forklaret ham alle de kendsgerninger, som den høje dommer har skitseret i sagen.

    Giggs er tiltalt i tre punkter, men nægter sig skyldig. Anklagerne indbefatter vold, tvang og kontrollerende adfærd.

    Læs også

    Ryan Giggs nægter sig skyldig i voldsanklager

    Giggs skal for retten: Anklaget for overfald

    Efter anholdelse: Giggs glipper Wales-kampe

    Ryan Giggs holder sig væk fra Wales' samling

    2 kommentarer

    Gå til forum

    Seneste nyheder

    0