12/7 2022

Gedsted er i dialog med klubber i udland og SL

Casper Gedsted er på klubjagt og har været i dialog med flere klubber i Danmark, Sverige og Norge. Det fortæller han om i et interview med bold.dk.

Casper Gedsted er på klubjagt og har været i dialog med flere klubber i Danmark, Sverige og Norge. Det fortæller han om i et interview med bold.dk.

Efter godt syv år i AaB har 20-årige Casper Gedsted denne sommer forladt barndomsklubben i jagten på mere spilletid.

Han holder sig i øjeblikket i gang med fitness og løbeture på landevejen, men det er ikke, fordi ingen klubber viser interesse.

- Vi er i dialog med nogle forskellige klubber. Det var vi allerede, da jeg ophævede med AaB. Der har været noget konkret, og det er der også nu, men vi holder alle døre åbne, for det handler bare om at finde det helt rigtige match, og så vil jeg ikke tage nogen forhastet beslutning. Jeg vil hellere bruge lidt ekstra tid, så forarbejdet bliver lavet ordentligt.

- Vi er i dialog med klubberne for at finde ud af, om det er det rigtige match, men samtidig holder vi døren åben, hvis der skulle komme noget lige så spændende eller mere spændende. Vi lukker ingen muligheder endnu, siger Gedsted til bold.dk.

Ung, men alligevel ikke så ung...

Casper Gedsted er ikke i tvivl om, hvad han vægter mest, når det kommer til at vælge ny klub.

- Det er klart spilletid. Jeg er ung, men alligevel ikke så ung, at jeg ikke skal til at have noget spilletid. Det fik jeg ikke så meget af i AaB, og derfor søger jeg nye veje.

- Vi har været i dialog med klubber i både NordicBet Ligaen og Superligaen, og så har vi også undersøgt markedet oppe i Sverige og Norge. Der er også nogle muligheder, vi undersøger, for det er også ligaer, der vil passe mig rigtig godt niveaumæssigt.

Vil du hellere til udlandet?

- Det kommer fuldstændig an på matchet. Hvis jeg tænker, at jeg kan få mest spilletid i Sverige eller Norge i den bedste liga, så vil det slet ikke være dumt, men jeg er stadigvæk åben for Danmark.

Gedsted håber på en hurtig afklaring, men understreger også, at det ikke må gå for hurtigt.

- Selvfølgelig helst i morgen, men vi er blevet enige om, at vi hellere vil tage den tid, det tager, så vi finder det helt rigtige match. Jeg vil ikke tage en forhastet beslutning for at komme to uger tidligere i gang, men det er klart, at der helst ikke skal gå meget længere, for så er jeg også ved at have haft et par måneders ferie. Jeg håber snart, at vi finder noget konkret, som passer mig rigtig godt.

Flere i Superligaen, men flest i udlandet

Casper Gedsted vil ikke afsløre konkrete klubber, men fortæller, at flere i 3F Superligaen har vist interesse.

- Der har været et par stykker, vi har været i dialog med, men der har ikke været nogen kontrakt på bordet. Lad mig sige det sådan, men der har været en rimelig konkret dialog med et par forskellige klubber, men jeg kan ikke rigtig komme ind på, hvilke det er.

Hvad tror du mest på?

- Det er svært at sige, men jeg vil nok sige, at der er flest på bedding i udlandet lige nu, men det kan jo vende hurtigt.

Casper Gedsted gør sig en del overvejelser omkring den rigtige hylde at lande på.

- Skal man gå efter en lidt højere hylde og så være andetvalg, få 20-25 minutter hver gang og være klar til at slå til, når førstevalget er ude? Eller skal man tage den lidt lavere hylde og så forhåbentlig komme til at spille en masse minutter? Det vurderer vi hele tiden, fortæller Gedsted til bold.dk.

Casper Gedsted nåede syv førsteholdskampe for AaB.

Læs også

Knust AaB'er i tårer: Det var min største drøm

AaB ophæver med Casper Gedsted

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0