Æresdivisionen
27/1 2023 12:02Gav op på fodbolden - nu er Pröpper tilbage efter karrierestop
For et år siden stoppede Davy Pröpper karrieren, da han havde mistet lysten til at spille fodbold. Den er dog nu kommet tilbage for den 31-årige hollænder, som skal tørne ud for Vitesse.
For et år siden stoppede Davy Pröpper karrieren, da han havde mistet lysten til at spille fodbold. Den er dog nu kommet tilbage for den 31-årige hollænder, som skal tørne ud for Vitesse.
For et år siden gav Davy Pröpper op, da han ikke længere følte sig tilpas i fodboldverdenen.
Han fik derfor ophævet sin kontrakt med PSV Eindhoven, men glæden er kommet tilbage hos den 31-årige hollænder, og derfor har han igen fundet fodboldstøvlerne frem.
Pröpper har nemlig skrevet under på en aftale med Vitesse.
- Det var en svær beslutning, men det føltes som en lettelse på det tidspunkt. Jeg havde savnet det sjove i et stykke tid, og til dels derfor følte jeg mig ikke længere så godt tilpas.
- Efter min beslutning tog jeg bevidst afstand fra fodboldverdenen. Det var en vigtig og lærerig periode for mig. Jeg fandt ro til at lade mine tanker få frit løb, hvilket jeg også havde brug for på det tidspunkt.
Nu er han så tilbage, men fortidens problemer er på ingen måde forsvundet i løbet af det sidste år.
- Det er naturligvis først og fremmest selve fodbolden, men også samarbejdet og det at være en del af et hold og en klub, som har fået mig tilbage.
- Jeg er naturligvis realistisk, de mørke sider er ikke bare forsvundet. Men efter at have tænkt grundigt efter, oplevet fodbold igen og taget to måneder, er jeg overbevist om, at den rette balance kan være til stede. Jeg er klar igen, siger Davy Pröpper til klubbens hjemmeside.
Davy Pröpper har de seneste måneder trænet med hos Vitesse, og det er nu endt med en kontrakt frem til sommeren 2024.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar