Napoli
21/1 2021 13:08Gattuso forsvarer Insigne: Ikke hans skyld
Lorenzo Insigne missede et straffespark mod Juventus, men italieneren må ikke føle sig ansvarlig for Super Cup-nederlaget, pointerer Gennaro Gattuso.
Lorenzo Insigne missede et straffespark mod Juventus, men italieneren må ikke føle sig ansvarlig for Super Cup-nederlaget, pointerer Gennaro Gattuso.
Super Cup
finale
FT
JUV

2 - 0

NAP



Napoli tabte onsdag den italienske Super Cup-finale med 0-2 mod Juventus, men ved stillingen 1-0 til Juve fik Napoli en gylden mulighed i form af et straffespark.
Det tilbud misbrugte Lorenzo Insigne dog, men offensivprofilen er ikke skyld i finalenederlaget, mener Napoli-træner Gennaro Gattuso.
- I så vigtige kampe kan man have en smule uheld, og det inkluderer et misset straffespark, men redningen på Lozano i det 94. minut var utrolig.
- Vi vinder og taber som et hold, og Lorenzo må ikke tænke, at vi tabte på grund af ham, for det er ikke rigtigt, siger Gattuso til RAI Sport og tilføjer generelt:
- Disse to hold respekterede hinanden, så det var en taktisk skakkamp, hvor ingen af holdene havde mange muligheder. Det var ikke perfekt fra nogen af os. De forsøgte at udnytte deres angriberes fart, men vi fik lukket rummene de fleste gange.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar