27/11 2022

Frustreret Nissen efter Mbappé-kasse: Man må bøje sig i støvet

Rasmus Nissen Kristensen var frustreret over det mål, som gav Frankrig en sejr i lørdagens VM-kamp mod Danmark, da han ikke gjorde mere ved det. Han var dog bange for, at han ville have scoret et selvmål.

Rasmus Nissen Kristensen var frustreret over det mål, som gav Frankrig en sejr i lørdagens VM-kamp mod Danmark, da han ikke gjorde mere ved det. Han var dog bange for, at han ville have scoret et selvmål.

VM Gruppe D

2. runde
FT

FRA

2 - 1

DAN

61'
1 0
Kylian Mbappe
Mål
68'
1 1
Andreas Christensen
Mål
86'
2 1
Kylian Mbappe
Mål

For anden kamp i træk havde Rasmus Nissen Kristensen fundet vej til den danske startopstilling, da han startede på banen imod Frankrig ved VM.

Her skulle Leeds-danskeren blandt andet stå over for Kylian Mbappé, og det endte ikke med at blive den perfekte dag for Nissen Kristensen, da den franske verdensstjerne formåede at score begge mål i Frankrigs sejr på 2-1.

Ved 2-1-målet formåede Mbappé endda at løbe i ryggen på Nissen Kristensen, og det var danskeren frustreret over.

- Isoleret set er det jo ikke en skam at tabe 1-2 til de forsvarende verdensmestre, men man må bare sige, at de sidste par procenter ikke var på vores side.

- Det var jo et klasseindlæg, efter de har fået spillet sig fri over i vores venstre side. Det var en helt perfekt bold, som var sindssyg svær at forsvare sig imod. Jeg ville gerne have gjort noget mere. Hvis jeg havde gjort noget andet, havde jeg måsket kunnet have forhindret det.

Havde du et øje på Kylian Mbappé?

- Ja, selvfølgelig. Men bolden lå bare så perfekt, hvor han så kom ind der. Jeg føler, at hvis jeg havde været mere aggressiv, så havde jeg endt med at lave selvmål. Men det er jo bare kvalitet, så man må bøje sig i støvet. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

Dermed fik Frankrig deres hævn over Danmark, efter det i de to seneste kampe var endt med en rød/hvid-sejr.

Der var dog visse ligheder med opgøret i Parken, mener Nissen Kristensen.

- Vi spillede en god kamp. Det minder faktisk om den kamp mod dem i Parken for tre måneder siden, hvor det gik lidt frem og tilbage. De havde nogle chancer og var lidt mere skarpe, end vi var. Vi var knap så skarpe, og det gjorde udfaldet.

- I kampen i Parken havde Mbappé også to/tre kæmpechancer og ikke fik scoret, men det gjorde han så denne gang. Vi vidste godt, han ville komme til chancer, og at vi ikke kunne lukke ham ned i en hel kamp, og så måtte vi håbe, at marginalerne var på vores side. 

- Men i sidste ende er det frustrerende, at han lavede to mål, men cadeau til den kvalitet som han har, siger Rasmus Nissen Kristensen efter nederlaget til Frankrig.

Det er på onsdag, at Danmark skal spille 'finale' mod Australien, hvor en sejr kan sende danskerne videre ved VM, medmindre at Tunesien formår at slå Frankrig med en endnu større sejr.

Læs også

Kjær er klar til VM-skæbnekamp: Ellers bliver jeg sindssyg!

Hjulmand: Griezmann fulgte Eriksen rundt på banen

Dommer advarede Cornelius: 'Du læner dig op ad en rød billet'

Frustreret Kjær hader bænkplads: Jeg var ved at gå til

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0