VM
30/11 2022 18:11Frustreret Hjulmand: Det bobler - alle de dårlige følelser
Kasper Hjulmand var tydeligt frustreret over nederlaget til Australien og fortalte efter kampen, at alle de dårlige følelser boblede inde i ham.
Kasper Hjulmand var tydeligt frustreret over nederlaget til Australien og fortalte efter kampen, at alle de dårlige følelser boblede inde i ham.
Danmark er ude af VM.
Det står klart efter en elendig præstation mod Australien, som man tabte 0-1 til.
Det var derfor ikke overraskende en tydeligt frustreret Kasper Hjulmand, der reagerede efter kampen.
- Ja, kæmpe, kæmpe frustration og skuffelse og alt muligt. Det bobler bare inde i mig - alle de dårlige følelser, indledte Hjulmand efter kampen til DR.
Der har været mange gode øjeblikke på det seneste - hvorfor gik det sådan her?
- Jamen, jeg ved det ikke. Det kan jeg sgu ikke stå at sige her.
Hvad er den umiddelbare analyse af kampen?
- Der er ikke nogen analyse af kampen, jeg er skuffet og frustreret, og analyser må være senere - lige nu der bobler det af følelser, afbrød en tydeligt skuffet dansk landsholdstræner.
Hvad fylder allermest?
- Frustration og skuffelse og ked af, at vi ikke kunne give folket derhjemme, det som vi gerne ville, det brænder så meget i os. Og vi kan kun beklage, at vi ikke fik det til at spille.
- Det er en frustration.
Kunne du have gjort mere som landstræner?
- Ja, selvfølgelig. Det er mit ansvar 100 procent, at tingene rammer, når man er til slutrunde. Så det er mit ansvar.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar