9/12 2021

Fritstillet Red Bull-lyn: Lytter til SL og 1. div.

Mathias Jørgensen er tilbage i Danmark, efter MLS-klubben New York Red Bulls ikke forlængede aftalen med danskeren. Nu vil han kickstarte karrieren, og det kan meget vel blive i Danmark.

Mathias Jørgensen er tilbage i Danmark, efter MLS-klubben New York Red Bulls ikke forlængede aftalen med danskeren. Nu vil han kickstarte karrieren, og det kan meget vel blive i Danmark.

Major League Soccer samlet tabel

1. runde
lørdag 23:30

ATL

vs

RBNY

Der er en karriere, der skal kickstartes for den 21-årige hurtige angriber Mathias Jørgensen, og det kan meget vel ske i Danmark.

Her er han nu tilbage efter et skuffende ophold i MLS-klubben New York Red Bulls, som for nylig kunne meddele, at man ikke agtede at udløse optionen på et års forlængelse.

Derfor skal Jørgensen finde sig en ny klub fra nytår, og han søger vidt og bredt efter det rette sted at tage karrieren hen.

Det kan både være i 3F Superligaen og i 1. division, fortæller angriberen til bold.dk.

- Jeg er ikke afvisende overfor noget. Jeg skal til den klub, hvor jeg ser den bedste connection, og hvor jeg kan se mig udvikle mig mest og få spillet noget fodbold.

- Om det er Superliga eller 1. division, det er ikke noget, jeg har lagt mig fast på, siger Jørgensen, der ser gode betingelser for at få karrieren i gang igen i Danmark, selv om udlandet ikke er udelukket.

- Jeg er åben for det meste, men der er ingen tvivl om, at Danmark vil være et godt sted at starte og – selv om jeg har svært ved at bruge ordet – så skal jeg jo lidt kickstarte det, og i Danmark er det nemmere at gøre, for jeg kender kulturen, sproget og hvad der ellers byder sig, når man er fodboldspiller.

Opholdet i New York blev ikke helt den succes, som Jørgensen havde håbet, da han blev solgt fra OB i februar 2019, og derfor er målet at finde et sted, hvor han kan vise sine kvaliteter frem på ny.

- Jeg skal have gang i det igen og spille noget fodbold. Det er klart. Jeg skal finde et sted med tid og plads til, at jeg kan spille så meget, at jeg kan få vist mig lidt frem igen. Det er ikke fordi, jeg har væltet mig i spilletid i de sidste tre år, som jeg ellers havde håbet.

- Jeg skal også vise overfor mig selv, hvad jeg blev skudt af på for tre år siden. Jeg skal vise, jeg stadig har de kvaliteter og har lagt mere på, lyder det fra angriberen.

Han spillede 14 kampe for MLS-holdet, mens det blev til 38 kampe og 13 mål for andetholdet i USL. Undervejs var han udlejet til AGF i forårssæsonen 2021, hvor det på grund af en skade kun blev til et enkelt indhop.

Taget hjem for at tale med klubber: Fin aktivitet

Mathias Jørgensen er altså tilbage i Danmark, og det er der en særlig grund til.

Hans kæreste er nemlig fortsat er i USA, men angriberen rejste tilbage over Atlanten, fordi han har villet forbedre betingelserne for at forhandle med klubber.

Siden afskeden med New York Red Bulls blev offentliggjort, har han mærket godt med interesse.

- Jeg synes, der har været fin aktivitet, selv om jeg har ladet min agent om det meste. Han får henvendelserne og så finder vi ud af, hvad der er det bedste for mig.

- Jeg er taget hjem før tid for at kunne forhandle bedre. Det er nemmere at snakke med folk og tage stilling til ting, når man kan snakke ting igennem under fire øjne, siger Jørgensen, der ikke vil ind på, hvem der er interesseret i ham.

- Af respekt for alle parter, så holder vi det på afstand lige nu. Hvis det bliver til noget, så kommer det nok også ud på et tidspunkt.

Mathias Jørgensens kontrakt med MLS-klubben løber ud til nytår, og han håber, at han har en aftale på plads, så han kan stå skarpt, når forårssæsonen begynder igen.

Jørgensen nåede at spille 18 kampe og score tre mål for OB's førstehold, inden han blev solgt til New York Red Bulls.

Han kom til OB fra FC Nordsjællands ungdomsafdeling.

Læs også

Fritstillet dansk spids: Ikke det jeg ønskede

NY Red Bulls bekræfter: Dansk spids fritstillet

11 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0