International
7/1 2021 18:22Fremad Amager-ejer køber bulgarsk klub
Fremad Amagers russiske ejer har købt den bulgarske klub Botev Plovdiv, og amagerkanernes cheftræner, Azrudin Valentic, samt tre spillere sættes i forbindelse med et skifte til klubben.
Fremad Amagers russiske ejer har købt den bulgarske klub Botev Plovdiv, og amagerkanernes cheftræner, Azrudin Valentic, samt tre spillere sættes i forbindelse med et skifte til klubben.
Fremad Amagers russiske ejer Anton Zingarevich har torsdag købt den bulgarske klub Botev Plovdiv.
Klubben, der ligger nummer 12 i den bedste bulgarske række, meddeler således på sin hjemmeside, at Zingarevich' selskab overtager 60 procent af aktierne.
Målet er, at russeren skal eje 99 procent af klubbens aktier, fordi han skal overtage 39 procent fra firmaet TC IME AD, der er gået konkurs, skriver Botev Plovdiv.
Den normalt velinformerede svenske journalist Daniel Kristoffersson skriver på Twitter, at Fremad Amagers cheftræner, Azrudin Valentic, fremover skal træne Botev Plovdiv.
Desuden skriver det bulgarske medie Dsport, at tre Fremad Amager-spillere rykker med til Bulgarien, nemlig Kevin Högg Jansson, Reda Rabei og Mario Mladenovski.
Hverken den bulgarske klub eller Fremad Amager har skrevet noget om Valentic eller spillerne.
bold.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fremad Amager uden held.
— Daniel Kristoffersson (@DKristoffersson) January 7, 2021
11 kommentarer
Sara, hvordan kan det ikke være hovedhistorien at træner og nogle spillere er på vej væk.
Er det ren afskrivning ?
Spændende.
Azrudin Valentic har gjort et godt stykke arbejde. Jeg ser personligt gerne et dansk trænerteam i Fremad Amager.
Jeg håber, at de griber muligheden.
Det var selvfølgelig derfor han ikke blev fyret ved sæsonafslutningen.
Noget må være gået galt med Lønstrup.Et oplagt match imho.
Er russeren ved, at bakke ud af Fremad? Hvis det er tilfældet, så kommer der en økonomisk udfordring (red årsregnskabet). Der er kun stillet garanti til sommeren 2021 og en konkurs truer såfremt garantien bortfalder, i henhold til revisorpåtegningen. Det kan betyde tvangsnedrykning og et endeligt for deres akademisatsning.