1. Division
7/1 2021 20:39Fremad Amager bekræfter træner-afsked
Fremad Amager bekræfter torsdag, at klubbens cheftræner Azrudin Valentic skal være cheftræner i Bulgarien, hvor selskabet, som ejer Fremad Amager, har købt en ny klub.
Fremad Amager bekræfter torsdag, at klubbens cheftræner Azrudin Valentic skal være cheftræner i Bulgarien, hvor selskabet, som ejer Fremad Amager, har købt en ny klub.
Fremad Amager skal have ny cheftræner, da ejerne af Fremad Amager, SCP Waterfront, har købt en ny klub i form af bulgarske Botev Plovdiv, hvor Azrudin Valentic altså skal være ny cheftræner.
Azrudin Valentic tager Christian Tirintiello med sig fra Fremad Amagers stab, og det er med vemod, at Valentic tager afsked med Fremad Amager.
- Det har været to fantastiske år i Fremad Amager, og det er en klub, der har fået en stor plads i mit hjerte. Spillere, stab, fans og sponsorer har givet mig en fantastisk oplevelse på Amager.
- Jeg er stolt af det, vi har opnået i fællesskab med to forbedringer af slutplaceringen i 1. division og store pokalsejre mod FC Midtjylland og senest Brøndby IF, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg vil gerne takke alle i og omkring klubben for en rigtig god opbakning, og jeg kommer til at følge klubben på rigtig tæt hold. Den kommende cheftræner ønskes rigtig god vind med klubbens målsætninger.
Den nye cheftræner er endnu ikke på plads, og derfor står fysisk træner Mathias Marker, målmandstræner Jesper Christiansen og akademichef Philip Hansen for træningen, indtil afløseren for Valentic er på plads.
10 kommentarer
Tak for indsatsen.Godt arbejde men resultatet i efteråret er ikke godkendt.
Lønstrup må have været på blokken men det sker så ikke.
Jonas Dal !?
Claus Nørgaard.
Ville meget gerne se Christian Nielsen hvis han ellers er kommet sig over sin hovedrystelse.
Jonas Dal bliver nævnt hver gang, der er en ledig plads et sted. Hvis han bare blev en bedre træner for hver gang han blev nævnt...
Måske Retov... Ravn kender ham jo. Men enig Christian Nielsen kunne være et godt match.
Tror I ikke det bliver en udlænding fra deres netværk?