NordicBet Liga
28/6 2019 10:00Fredericia skriver med amerikansk prøvespiller
FC Fredericia har lavet en aftale med den 23-årige amerikaner Steven Enna, som på det seneste har været på prøve i klubben.
FC Fredericia har lavet en aftale med den 23-årige amerikaner Steven Enna, som på det seneste har været på prøve i klubben.
De har længe skreget på en notorisk målscorer i FC Fredericia, og nu har 1. divisionsklubben måske fundet ham.
I hvert fald har klubben skrevet kontrakt med den 23-årige angriber Steven Enna, som cheftræner Jonas Dal og assistenttræner Morten Dahm Kjærgaard har fundet i USA.
De to har været på scouting-tur i staterne med blandt andre FC Midtjylland-sportschef Ove Pedersen, og der faldt de altså over Enna, som har fået en toårig kontrakt.
- Jonas og Morten opdagede ham på en tur til USA her i sommerpausen, og tog ham med tilbage til prøvetræning, hvor han har imponeret dem i så høj grad, at vi nu har valgt at skrive kontrakt med ham, siger direktør Stig Pedersen.
- Han er en lidt uortodoks type, som er en fantastisk afslutter, fysisk stærk, god i luften, meget arbejdsom og hurtig trods sine 1.93 cm.
- Han skal udvikle sig, men han er den angriber, vi har ledt efter, og vi er sikre på, at han nok skal være en stærk mand for os i den kommende sæson, siger Stig Pedersen.
Steven Enna har indtil videre gået på Drake University og har deltaget i en tryout hos firmaet AX Soccer Tours - det var her, den danske træner-delegation faldt over ham.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar