31/10 2021

Fernando Derveld: Åben for rolle i dansk klub

Den tidligere OB- og Esbjerg-spiller Fernando Derveld vil gerne have en rolle i en fodboldklub, og det kan meget vel blive i Danmark, siger han. 

Den tidligere OB- og Esbjerg-spiller Fernando Derveld vil gerne have en rolle i en fodboldklub, og det kan meget vel blive i Danmark, siger han. 

    I starten af 00’erne var hollandske Fernando Derveld en prominent skikkelse i dansk fodbold for OB, og senere blev han også en del af Esbjerg fB. 

    Nu er den tidligere back blevet 45 år og bor i Rotterdam, men nu satser Derveld på at vende tilbage til fodboldverdenen.

    Fernando Derveld siger til bold.dk, at han har en stor kærlighed til Danmark efter tiden i OB og Esbjerg, og derfor er han bestemt ikke afvisende over for at finde sig et job i en dansk klub.

    - Ja, selvfølgelig. Danmark er det eneste sted, hvor jeg gerne ville komme til for at få noget mere træneruddannelse i en dansk klub, og hvor jeg kan dele ud af min erfaring enten i en ungdomsafdeling eller som assistent eller noget tredje. 

    - Det ville være perfekt. Jeg ville kun gøre det i en dansk klub, fordi så ville jeg nok føle mig hjemme igen. Det er en rigtig god idé og god mulighed, hvis det er, siger Fernando Derveld til bold.dk.

    Så du er åben for at få en rolle i dansk klub?

    - Ja, helt sikkert. Jeg vil helt sikkert se på sådanne muligheder, hvis de opstår, ja. 

    Artiklen fortsætter under billedet.

    Fernando Derveld. Foto: Privat

    Har gode kontakter

    Derveld siger, at han også interesseret i at finde sig et job i en hollandsk klub, hvor ungdomstræner, ansvarlig for en ungdomsafdeling eller assistenttræner kunne være interessante jobs for den tidligere OB- og Esbjerg-spiller. 

    Den tidligere OB-back nævner, at han er i gang med at tage resten af sin træneruddannelse, og at han inden coronakrisen prøvede sig af i Willem II’s ungdomsafdeling som et led i træneruddannelsen.

    Hans store netværk, som har fået opbygget igennem årene som professionel fodboldspiller, kan hjælpe ham til at finde sig et job, mener Derveld. 

    - Jeg har ikke noget lige nu, men jeg har et rigtig stort netværk. Hvis jeg eksempelvis ringede til Heerenveen og sagde, at jeg godt kunne tænke mig at blive en del af klubben, der kender jeg alle topfolkene i klubben. Så jeg kunne tage derhen, hvis der kom en ledig stilling. 

    - Den gamle direktør hos Heerenveen Riemer van der Velde, han var talentspejder på daværende tidspunkt, og han var manden, der bragte mig til Heerenveen, så jeg kender ham rigtig godt. I Willem II har jeg også kontakter, og jeg har også nogle kontakter i Rotterdam, hvor jeg bor, hos eksempelvis Feyenoord. 

    - Hvis du har været professionel fodboldspiller, så er døren åben. Hvis jeg gerne have døren til at blive åben, så tror jeg godt, at jeg kan åbne den. Lige nu fokuserer jeg på at få et niveau mere af træneruddannelsen, og jeg taler ikke med nogle endnu, siger Fernando Derveld til bold.dk. 

    I den bedste danske række blev det 156 kampe (122 kampe for OB og 34 for Esbjerg) med seks mål og 15 oplæg til følge for hollænderen. 

    Fernando Derveld stoppede sin aktive karriere i 2008, og han nåede udover de danske klubber at spille for blandt andet Norwich, Heerenveen og FC Dordrecht. 
     

    3 kommentarer

    Gå til forum

    Seneste nyheder

    0