20/6 2020

FCM-komet har meget at lære efter ny aftale

18-årige Aral Simsir indgik en ny og lang aftale med FC Midtjylland fredag, men der er stadig meget at lære og at vænne sig til, slår han fast.

18-årige Aral Simsir indgik en ny og lang aftale med FC Midtjylland fredag, men der er stadig meget at lære og at vænne sig til, slår han fast.

FC Midtjylland indgik fredag en lang aftale med den 18-årige Aral Simsir, som skrev under på en kontrakt, der løber til 2025.

Han fik for alvor snuset til førsteholdet i løbet af vinterens opstart, men den unge offensivspiller fik først for nyligt sin debut, og derfor er der også fortsat meget at lære, erkender Simsir overfor Herning Folkeblad.

- Fysisk, tempomæssigt, taktisk og teknisk skal jeg stadig vænne mig til det høje niveau på førsteholdet og i Superligaen, men jeg er glad for, at klubben viser mig tillid. At de tror på, at jeg kan udvikle mig yderligere, siger han til avisen og tilføjer:

- Jeg kan stadig forbedre mig på banen, for eksempel omkring det at træffe de rigtige beslutninger under pres. Det kommer forhåbentlig i kraft med øget spilletid og rutine.

Simsir fik sin debut mod AC Horsens i grundspillet, hvor midtjyderne tabte 0-1. Her spillede han 26 minutter.

Læs også

FCM-chef: Kliniske Simsir besidder x-faktor

Angrebskomet får femårig kontrakt i FCM

FCM-guldfugl: Har altid drømt om SL-debut

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0